Smartlog v3 » styx » Sundhed, vægt og motion
Opret egen blog | Næste blog »

styx

rants, runts & jabbers

Sundhed, vægt og motion

14. Dec 2011 08:12, styx

*Adrr* Kedeligt emne, men .. lige nu så fylder temaet en del i mit liv. Så nu kommer der et skulp over på bloggen også.

Jeg har længe vidst, at jeg vejer for meget, og også mærket, at min kondi var vigende, men for et års tid siden blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde højt blodsukker. Jeg er arveligt belastet med diabetes 2 i familien, så jeg var ikke glad for beskeden. Jeg gjorde en moderat indsats, men ikke så overvældende, at det betød alverden. Jeg ville helst være fri for at erkende problemet.

Jeg har for nogle år siden fået behandling for for højt blodtryk, selvom jeg aldrig selv har oplevet en måling, der ikke var normal siden. Tror det var stress-induceret, og et jobskifte løste det problem ( http://styx.smartlog.dk/2006-09 ). Men når man sættes på den slags medicin, er der ingen læger som vil tage det fra en igen.

Nu har jeg så igen for nogle måneder siden konstateret, at mit fastende blodsukker lå for højt - ikke helt deroppe hvor sygdomsstemplet var sikkert, men højere end det 'burde'. Jeg er fan af gadgets, så jeg har bl.a. blodtryksmåler og blodsukkermåler hjemme, så jeg kan monitorere mig selv. Og ved målinger flere gange dagligt, kunne jeg se at blodsukkeret 'flagrerede'.

Så jeg tog fat i sagen, og satte et simpelt program op med motion og moderat kostændring. Resultatet vidste sig hurtigt i et mere jævnt blodsukker og efter kort tid, et så lavt blodtryk, at jeg var ved at være alvorligt sløj. Jeg besluttede på egen hånd at droppe behandlingen mod for højt blodtryk, og har stadig et moderat til lavt blodtryk (for de 'indviede'er det omkring 110/70) og efter min daglige motionsindsats er min hvilepuls nede mod 50.

Jeg har læst op på emnet, og fandt, at min 'tilstand' meget vel kunne være reversibel, eller i det mindste kontrolerbar, da det formentlig drejer som om en kombination af faktorer, jeg kan påvirke. Den primære årsag er nedsat insulinfølsomhed i musklerne, og sekundært en overvægt, som gør, at insulinen alene medfører dannelse af flere fedtdepoter. Så for at øge insulinfølsomheden skal man bare træne de enkelte muskler, og jo flere og større muskler, man får i spil, jo bedre vil ens egen insulinsystem virke. Det andet man kan gøre, er naturligvis at belaste sin blodsukkerstyring mindre, ved at spise mad, som ikke går direkte i blodet som sukker. Kort sagt se på GI (Glycemisk Index), og spise færre forarbejdede kulhydrater, og mere fiberrig kost.

Og med daglig motion og færre letoptagelige kulhydrater, så falder vægten næsten af sig selv. Hvilket på sigt bedrer både insulinfølsomhed og blodtryk. Det er som en god spiral, hvor også min appetit og mine vaner langsomt selv retter sig ind til en sundere livsstil.

Selvom tallene på vægten bliver mindre, så er effekten tydeligst, når man pludselig føler sig mindre/tyndere. Vægttabet dækker jo også over et skifte i fedt/muskel ratio, og muskler vokser meget, når man begynder at træne. Kort sagt win med win på. Nu er jeg bare spændt på om huden vil trække sig med ind, eller om jeg skal til at rende rundt med slap hud over det hele :-)

Kommentarer

  1. Helleq
    30. Dec 2011 11:24
    1

    Jeg gør jo ldt det samme, og delvist også af samme årsager som dig. En enkelt høj blodsukkermåling i sommers skræmte mig, og jeg har siden jeg skiftede job ( eller rettere i tiden op til, hvor jeg også NÆSTEN fik stress) fået blodtryksmedicin.
    Mit blodtryk er faldet så meget at jeg faktisk bliver svimmel nu, så jeg bør nok smide en af pillerne. Min vægt falder og mine muskler styrkes.
    Og at droppe sukkeret og de hurtige kulhydrater har været den bedste beslutning jeg længe har taget :)
    Og følger huden ikke med, så må den bare fjernes senere!!!

Kommende


Mail

Tal til hånden
styx01 at sol.dk

Dagensbog

Another perfect day

Søg i arkivet


Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede