Smartlog v3 » styx » Mellemspil
Opret egen blog | Næste blog »

styx

rants, runts & jabbers

Mellemspil

1. Nov 2009 11:23, styx

Tiden går stille. Jeg har lidt opgaver inde, som giver en smule at fakturere, og så gør jeg mit bedste for at være lækker for dem, jeg gerne vil ses af :-)

Foreløbigt er jeg blevet inviteret til 2 samtaler, uden at have søgt noget. Begge samtaler er tentative og uden titel, men kan helt klart være første i en ansættelsesproces.

Første samtale og firma gik over forventning, og personligt vil jeg sige jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke får en samtale mere, som er mere målrettet på job. De har endnu federe opgaver på vej end jeg var klar over, og jeg passer profilmæssigt lige i den plads.

Anden samtale kommer i denne uge, og er i en helt anden type virksomhed. Stadig med opgaver som udadvendt konsulent, men meget større og meget mere struktureret forretning. På både godt og ondt. Mindre frihed og personligt præg, men til gengæld andre der står for at lande opgaverne. Jeg passer nok profilmæssigt dårligere der, men på den anden side, vil en ansættelse hos dem sikkert give både mere ro og mere forskelligartede opgaver.

Derudover har jeg stadig snablen ude efter de mere 'usynlige' i det felt, hvor jeg har specialiseret mig så meget. De sidder med nøgleroller, og i uklare konstellationer. men jeg har fat der, og en foreløbigt ikke datosat aftale om et møde, hvor vi skal snakke opgaver. Kort sagt så har jeg stadig fat i de interessante mennesker, som sidder med fingeren på pulsen.

Det er dog en mærkelig tid. På den ene side har jeg ikke meget at lave, så de få ting fylder meget, og de mange huslige ting jeg ville benytte 'fritstillingen' til, rykker ikke meget, og på den anden side bruger jeg meget krudt på den udefinerlige opgave at sikre jeg er synlig i horisonten hos dem, jeg vil have i tale. Det er sådan en slags netværkspleje, hvor jeg bare skal stille mig frem, uden at masse på eller forlange noget.

I den sammenhæng opdagdede jeg lige at én, som jeg har regnet for en god ven, og som selv lige har været gennem noget tilsvarende, hvor jeg gav ham både en del moralsk støtte, empatiske telefonopkald og især leads til opgaver/mennesker, desværre ikke føler samme lyst til at kontakte mig nu.

Netværk er en sær ting, man kan kun putte ind i det, og håbe der kommer noget tilbage, når man skal bruge det. Man skal ikke være millimeter-refærdig. Alligevel er jeg en anelse skuffet, nok især fordi jeg havde ventet at vennedimensionen var reel. Netværk er jo ikke sådan, at dem jeg har hjulpet, nu vender tilbage med det rette til mig. Men venneomsorgen havde jeg engentlig forventet som en naturlig del. Jeg vil lade være med at kontakte ham en tid, og så må vi se om han selv søger mig, eller om vores venskab er udløbet. Kedelig ting egentlig.

Små ting fylder som sagt meget, når dagene går med at tænke og planlægge sin synlighed. Og som det ser ud, så er planenerne på skinner og er en foreløbig succes.

Kommende


Mail

Tal til hånden
styx01 at sol.dk

Dagensbog

Another perfect day

Søg i arkivet


Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede