Smartlog v3 » styx » Løst og fast brok
Opret egen blog | Næste blog »

styx

rants, runts & jabbers

Løst og fast brok

19. Jun 2009 07:25, styx

Lidt brokker fra dagene.

Min nye chef er virkelig værdiløs, og kommer ikke til at blive bedre. Hun baserer alt på sine 'følelser' og er reelt uden kerne og personlig moral. Mere modsat mig er det svært at finde. Og desværre så opsøger hun mig hele tiden med det der overdrevne, nærmest uhæderlige, "højt humør" og tempo. En storm i et glas vand. Og reelt sker der ikke noget andet end hun vedvarende forringer mine arbejdsforhold. Overvejer om hun holder, eller om den der kompetenceløse chirpiness vil medføre at hun bliver gået. Tror desværre at hun bliver 'beskyttet' af den øverste chef, selvom jeg allerede har oplevet han fik trækninger af hende. Stillingen har været meget svær at besætte, og de skrabede bunden tre - fire gange uden at finde kandidater, som blev, og hun blev til slut kompromiset.

Jeg har en indstilling som skal for bestyrelsen nu, og trods den nye chefs vedvarende underminering af mit arbejde, er det lykkedes med en del weekendarbejde, fordi hun ikke kunne bestemme sig i tide, at få produceret noget rimeligt. men om de fatter det, må guderne vide. Jeg gruer lidt for min nye chefs fremlæggelse på bestyrelsesmødet. Bestyrelsen er fine nok, bare uden kernekompetencer på mit område, og den nye chef kan afspore samtalen på et øjeblik ud fra sin egen mangel på forståelse og fokus. Jeg håber lidt at min personlige troværdighed, og bestyrelsens kendskab til mig vil gøre at de spørger mig i stedet for at lade hende køre på i tomgang.

Min kollega 'direktøren for det hele' gør sit bedste for at udnytte den nye chefs mangel på historisk viden, og det faktum at hun ikke har opdaget hans kompetanceløshed og dovenskab, så han forsøger at gøre sig til talsmand og formand for vores arbejdsgruppe. Ret latterligt, men ind til videre så virker det åbenbart.

Jeg har dog spillet ham et puds, og udnyttet vores nye chefs behov for at det er 'efter bogen', så hans ønsker om at være i centrum, gav lige ansvar og arbejde, for nu peger jeg på ham og siger at jeg afventer han 'godkender' det jeg har lavet (og han aner nada om de ting jeg laver). Så nu skal han sætte sig ind i en masse, får 3 andres deadlines på nakken, og bliver ansvarlig for produkterne. Og han kender mig nok til at vide at jeg kan finde på at lave et barn på ham og slippe en rigtig l*rt med, som han ikke opdager, men bliver ansvarlig for. Han er ret nervøs nu ....

Og finken har den ultimative fest med sin graviditet. Ingen ved hvor eller hvornår hun er på job, for hun har kvalme, smerter, plukveer og 'går til læge' stort set dagligt. Og der verserer 2-3 historier om forstervandsforgiftninger, bækkenløsninger og andre løgnagtige dramer hun har kørt i sidste uge, og selv allerede har glemt igen, fordi dramaet er malket ud af dem. Kun én god ting der. Hun går fra et år på barsel lige om lidt. That lying b*tch.

Jeg arbejder også sammen med nogle tøser (virkelige tøser, selvom de er jurister og den slags) på tværs af huset, og hvad de ikke bruger af tid på at bagtale hinanden på skift, mens de det næste øjeblik med høje lykkelige hvin står og omfavner hinanden. Virkeligt uhyggeligt, og komplet skolegård. Den ene har 3 børn og den anden 2, hvoraf den ene er ved at flytte hjemmefra, men alligevel er de ikke mere modne selv. Jeg er faktisk lidt rystet over hvor ligegyldige og falske de tøser er. Desværre er et par af dem endda så falske at de prøver at få andre til at lave deres arbejde (så de har mere tid til at gå rundt og sladre om dem som ikke er i nærheden). 

"Prinsessen fra heden" som ellers var den værste er nu overgået af den tomhjernede gås med stemte s'er, som (hun er 40+) stillede sig op og sagde til mig helt oppe i den skærende falset 'hvissss du laver mit arbejde, sssså er du altsssså sssså sssssød'. Really!?

Nå, vi bliver vel alle ældre og en dag opdager hun nok at hun har spildt tiden med at forestille sig hun er teanager. Man kan allerede se facaden krakkelere, når hun bliver træt, for så falder ansigtet sammen i rynker. Det bliver nok et hårdt slag for hende, når hun indser at hun bare er tåbeligt og latterlig. Kan man da håbe.

Kommentarer

  1. Irene
    19. Jun 2009 16:45
    1

    SUK! Og nu sætter jeg mig til at overveje, hvorfor du ikke søger nye græsgange ...

Kommende


Mail

Tal til hånden
styx01 at sol.dk

Dagensbog

Another perfect day

Søg i arkivet


Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede