Smartlog v3 » styx » Det er jo ikke fordi det rykker her?
Opret egen blog | Næste blog »

styx

rants, runts & jabbers

Det er jo ikke fordi det rykker her?

12. Apr 2011 10:16, styx

Jeg formoder ikke jeg har nogen læsere tilbage, og med blogbot ude af drift, ser ingen, hvis der kommer nye indlæg. Så hvorfor skrive?

Ja egentlig begyndte jeg for mig selv, og alle indlæg er stort set drevet af min egen lyst til at få nogen ting på plads eller rettere ud. Som outlet har det været befriende og fantastisk, men periodisk lidt for 'farligt'. Jeg ønsker jo ikke at tage en konsekvens af mine tanker, og derfor udtrykker jeg dem på anonym vis. Men anonymiteten har nok ikke været hel tæt fra min side, og emnerne har været svære at skrive uden at afsløre for mange (genkendelige) detaljer. Det har føltes sværere og sværere at fortsætte uden at risikere blottelsen.

Med mit seneste jobskifte, og de alligevel mange, som kender mig bag signaturen, så har jeg tabt lysten til at slippe damp ud her. Og så er det blevet svært at finde lysten til at skrive. Jeg må erkende, at min primære drivkraft for at skrive var/er vrede og frustration, og selvom jeg stadig oplever både vrede, frustration og idiotiske mennesker, og stadig gør mig 'onde tanker' om dette eller hint, så frister det ikke på samme måde at belyse det offentligt.

Jeg overvejede en tid om jeg skulle starte en helt ny anonym blog for at få luft frit og uhæmmet, men synes stadig, at detaljerne omkring mit arbejde gør mig for 'synlig' i den relativt lille kreds jeg færdes i professionelt. Og med facebook og twitter har jeg fået smidt lidt finker af panden fra tid til anden. Meget værre faktisk, for der er jeg på som mig selv, og med kollegaer og venner som tilhørere. Og jeg har da også fået slettet et par statusopdateringer / kommentarer, når jeg har besindet mig lidt.
Det er SÅ befriende at sige det, at blive vred og bruse op, slippe løs og få sagt det. Men prisen for at gøre det offentligt er bare for høj.

Der er en holdning i samfundet omkring vrede, som ind i mellem overrasker mig. Man er så fandens konfliktsky. Senest var jeg ved at falde af stolen over 'sagen' om Bertel Haarders vrede. De klip jeg så, der var han tydeligt frustreret og utilfreds, men agressiv og truende? nej, ikke det mindste. Men hvis folk synes, det var slemt, så må jeg jo i den skala være en atombombe, når jeg giver slip.

Ind i mellem, når tåberne bliver for meget så siger jeg det åbent og direkte, og jeg ser at folk bliver bange og kuede, men egentlig, så har jeg altid troet, at det var fordi de erkendte at de havde dummet sig, og følte skyld og skam. Ikke banal skræk for mit vredesudbrud. Min mimik, gestik og direkte facon har fra tid til anden givet mig en etiket, som 'psykopat'. Og det har jeg fundet komisk, men måske det faktisk er sådan folkestemningen er. At man må være hæmningsløs for at blive synligt vred på folk?

Og så er jeg tilbage med behovet for at slippe damp ud. Dette er sikkerhedsventilen, der skal sikre at jeg ikke slipper grebet ude i den virkelige verden og ikke fortæller uhæderlige, idiotiske og naragtige kollegaer præcis, hvor håbløse de tager sig ud. Ughh,. kan bare føle behovet stige i et par konkrete situationer jeg er i lige nu.

Så for min skyld, og for mine muligheder i dette konfliktforskrækkede samfund, så bliver jeg nok nødt til at løse mit anonymitets problem. For at skrive på halvoffentlige fora under eget navn, eller at sige det direkte bliver ikke ved med at gå.

Styx må af med noget igen.

Kommentarer

  1. Naja
    26. Apr 2011 22:03
    1

    Tja, Styx, vi er da 6 abonnenter tilbage på Google Reader ;)

    Af alle de/os der startede omkring samtidigt, og læste/skrev hos hinanden er det vel kun en håndfuld der blogger jævnligt endnu? Selv er jeg blevet en passiv læser.

    Selv om du finder din drivkraft i vreden, er det skægt nok ikke det der har båret din blog. Hverken før eller senere. Dertil har du skrevet for godt og reflekteret om alt muligt andet også.

    Men hvis du lukker butikken nu, vil jeg skynde mig at sige tak for dansen inden. Festen var sjov så længe den varede. Og det kan godt ærgre mig lidt at du nu forsvinder ud i det blå.

    Omvendt vil jeg til sommer smile i bilen på vej til Halmstad, når vi har passeret broen fra Sjælland - ved tanken om at der derude et sted i det sydsvenske fortsat går en gal mand rundt :D

Kommende


Mail

Tal til hånden
styx01 at sol.dk

Dagensbog

Another perfect day

Søg i arkivet


Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede