styx

Som alle der interesserer sig for det vel allerede ved : Alonso vandt sikkert.

Se den, eller rettere hør den. Bare fordi !

Fed musik at køre til.

Så kører jeg ned i europa i aften for at tilbringe weekenden med støj, larm og lugten af afbrændte materialer. Jeg kommer til at leve af pølser og pommes frites, og som vejret tegner, det halve af tiden under en paraply. Det bliver stort, det bliver fedt. Jeg glæder mig helt vildt.

Ses igen på mandag (hvis ellers køerne på autobahnen er rimelige).

Jeg er blevet tagget af Buster (og tak for det). Jeg kan næppe finde 8 andre at tagge, som ikke allerede er tagget helt til, men vi får se, når jeg er færdig.

Emnet er frit og det skal (som jeg forstår det) være lidt sære/ukendte fakta om mig.

1) jeg har nu i mange måneder været plaget af at min pc crasher uventet og uvarslet med korte intervaller på ned til 10 minutter. Uden at kunne sige hvorfor har jeg levet med det uden at gøre det store. Jeg skiftede skærm og skærmkort, fordi det ligende en mulighed, men var det gav ingen effekt. Nu en måned efter det, så ser jeg lidt på det igen. Hvis ikke det var min egen pc, men f.eks. en pc på job, så var jeg blevet fuldstændigt vild af frustration. Når man betænker at jeg sidder foran den sammenlagt 2-3 timer dagligt, så er det forbavsende at jeg ikke reagerer mere.

2) Jeg skal snart afsted til formel 1 og jeg glæder mig helt ustyrligt. Næsten helt som et barn til juleaften. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har forventet noget på den måde. Det er så det kilder i maven (ja, jeg ved det godt, det lyder helt utroligt barnligt).

3) Jeg har haft så stor succes i  mit nye job at mine chefer allerede nu igen vil opmande med endnu 1 til funktionen. Det må kaldes noget af en cadeau til mig. Jeg har synligtgjort et behov, og ved min tilstedeværelse fået mange til at efterspørge mine tjenester. Sært nok så bliver jeg også lidt såret over at man nu igen vil ansætte. Jeg føler jeg bliver gjort til en metervare. (og ja, jeg ved godt at det er faktuelt forkert, men det giver altså et lille stik).

4) Den kommende stilling giver mig mulighed for at hverve en rigtig god ven, som jeg ville elske at arbejde sammen med. Men jeg ved ikke om jeg vil forsøge at overtale ham. Det er en lidt blandet følelse, for især efter 'den nye' er kommet, så er jeg selv blevet usikker på kvaliteten af min arbejdsplads. Hvis 'den nye' bliver opfattet som acceptabel, så ...

5) Jeg har for første gang skrevet på et blogindlæg fra nuværende job. Dette indlæg faktisk. Det føles helt forkert, og som endnu et tegn på min manglende tro på stedet.

6) Jeg har købt mig en harddiskoptager, da jeg alligevel skulle købe en ny dvd-afspiller. Jeg kan nu konstatere, at jeg optager væsentligt flere timer på den end jeg nogensinde før har set tv eller nogensinde får set det, live eller fra et andet tv-medie. Så jeg brænder det optagne ud på dvd, og får aldrig set det. Måske en dag, når jeg har influenza eller noget, vil jeg sætte pris på de endeløse timers film og transmissioner fra vigtige begivenheder. Foreløbigt fortsætter jeg med at kode optagelser ind, som om jeg forventer at se dem. Sært. Som et katalog over ting jeg måske gerne ville have set.

7) Jeg er ikke et ordensmenneske, og efter få måneder så ligner mit skrivebord på job noget, der skulle sættes væk som affald. Ikke, at der ligger affald på det. Jeg har hverken madrester eller ret meget gammelt service stående, men papirbunkerne vokser bare med sager 'jeg lige skal huske', og bingo, så er de væk og glemt lige midt på bordet.

8) Jeg har lige ryddet op på bordet igår, så det er lettere at fortælle om det nu. Men det pudsige er, at alt det 'bevaringsværdige', som skal i hængemapper og reoler nu ligger i 2 bunker og venter på at blive placeret ud på de rigtige pladser. De bunker kommer nok til at danne grundstammen i den næste gang rod. (Og mit hjemlige skrivebord skal slet ikke omtales her). Så selv oprydningen kommer jeg reelt ikke i bund med.

For at føre bolden videre, så vil jeg tagge :
Klaus, Henrik, Dana, Helle??¿?, Naja, MariaHønen, AnetQ og , og, og ehm ...... så har jeg været for længe om at svare, så jeg har vist ikke flere, som ikke er tagged.

Update : da jeg ikke tror det bliver opdaget ellers, så har jeg skrevet en kommentar hos dem jeg har tagged.

Up-update : opdagede at Anita både var sluppet for tags og faldet af min blogroll. Begge dele udbedres med det samme.

Venskab er en sær størrelse. Hvor man uden blussel glædes ved hinanden, og har inderlig lyst til at høre om den andens succeser og sejre. Hvor man glædes over den andens glæde. Hvor man gerne giver fra sig og deler, og helt ubetinget stoler på den anden. For man er sikker på at den anden har det tilsvarenede. Et svig eller svigt kommer aldrig på tale.

Venskab føles som om noget bare er i hak med det samme, og selv efter lange pauser, hvor man af den ene eller anden grund ikke har haft tid til at ses, så er den der bare med det samme, når man mødes igen. Min erfaring siger, at det er meget sjældent, men det er helt berusende, når man oplever det. Jeg har aldrig kunnet forudsige det, og de få, der er blevet venner i ordets dybeste forstand, er virkelig ikke de mest oplagte, set udefra. På sin vis er det som en forelskelse, bare uden erotisk lyst, kun varmen.

Jeg mødtes med en af de få virkelige venner jeg har i forgårs. Noget vi har haft svært ved at få til at passe ind i kalenderen og vores forskellige liv. Men hold da k#ft, hvor var det godt, da vi mødtes. Det er utroligt, hvor let det er at falde ind i balancen igen. bare spise lidt sammen, gå en tur, mens vi vender verdenen og hygger i tavshed. Det er simpelthen guld.

Styx, all mellow and mushy.