Æv, hvor jeg ikke gider. Endnu en dag i tåbelighedens lys.
Chefen har nu igennem lang tid givet alle ret i, og til, alting, selvom det er komplet modstridende signaler, og alligevel aldrig gjort det officielt. Så ingen kan sige med sikkerhed, at det er på et gyldigt grundlag man agerer.
Det har jeg, blandt mange andre, påtalt, så nu har han i sin uendelig intellektuelle tomhed indkaldt til et 2 timers fællesmøde, hvor alt skal afklares. Alle dem han har lovet det samme, men kun 1 kan have, skal nu have sandheden. As if, hah !.
Jeg tror han håber, at der vil komme konfrontationer og diskussioner, så han kan læne sig tilbage, og lade andre (mig f.eks.) selv slås det ud. Og slutteligt vil han stadig ikke have taget en reel beslutning. Og lur mig om der kommer noget skriftlig ud af det. Suk.
Det med et mødereferat, eller nye regler, vil jeg afkræve ham, uanset hans kyllingepolitik. Vi har haft et klart sæt af opgavegrænser og spilleregler, men efter hans start, har flere af mine 'kollegaer' bare sluppet grænsen, og siksakker rundt i opgaver de ikke magter, og med chefens billigelse, eller rettere, uden at blive bremset af ham.
En del tiltrækkes af opgaver der ser 'spændende' ud, men som de reelt hverken magter, eller kan levere. Jeg har påtalt det igen og igen overfor chef-tossen, og han giver mig ret. Men så efter 1 dag eller 2 så siger han, at 'det vel er okay', og de (kollegaerne) ikke ved bedre og 'handlede i god tro', etc. Og så slipper de afsted med det. Det er til at blive idiot af.
Vi havde et sæt klare spilleregler, men de er nu komplet opblødt, og jeg tror desværre, at en væsentlig grund er, at chef-tossen ikke fatter de grundlæggende begreber. Han kan ikke se forskel på drift og teori; og undervisning og implementering er i hans udlægning det samme.
Han har nu lagt den 'snedige' plan, at JEG skal ud og være den aggresive, der skal provokeres til at få linierne frem, og så kan han sidde (uden at fatte en brik) og være 'leder'. Men jeg gider ikke slås for en sk*d. Hvis mine 'kollegaer' er så uærlige og ivrige, og han er så supid, så må han sg'u gå ned med det. Jeg redder hverken ham, eller mødet.
Jeg har fået 'klager' nok over ikke at være "social og kollegial" nok. Og det ved han i øvrigt. Man kunne jo mistænke ham for at ønske, at jeg gik til vaflerne, og fik en klage mere, så han kunne slippe af med mig, og kun have de kompetenceløse tilbage, der aldrig afslører ham ? Men så snu er han sg'u ikke engang. Det bliver bare det sædvanlige blah-blah, og ingen konklusioner.
Suk. F*ck. Arrrrggghhh. - Jeg vil væk.