styx

Min bil fik pludselig lyst til at smide en masse olie. Det løb ned af motorblokken, så der var ingen diskussion, den skulle på værksted, og ikke for egen kraft.

Nu venter jeg så på værkstedets diagnose og dom. Udover det oplagt alvorlige i at miste motorolien, så er det jo tegn på en brist eller utæthed i noget vitalt. Hvor vitalt henstår endnu, men jeg håber halvt om halvt det er toppakningen, som er gået. Der mangler dog nogle af de klassiske symptomer (vandtab, vanddamp ud alle vegne, og komplet tab af motorydelse). Jeg kan ikke, med placeringen på olie-lækken og mængden af olie, forstille mig noget rigtigt banalt. Og worst case er jo, at det viser sig at være en skade på topstykke, eller endnu værre motorblok.

Værkstedet har desværre taget sig meget god tid, så det er bare at vente. Og så komme rundt med andre transportmidler. Det er i sig selv en grim oplevelse igen at skulle bruge DSB's erstatning for service. Jeg flygtede selv for år siden, selvom jeg primært bevægede mellem lokationer, der ligger klods op af S-togsstationer. Men togene var altid forsinkede, aflyst, eller i så ringe stand, at det var tæt på lige meget. I myldretiden betyder det, at togene er konsekvent overfyldte, og udenfor myldretiden, at stort set de eneste, der benytter dem, er bumser og subsistensløse med deres hunde. Hvilket ikke fremmer kvalitetsoplevelsen.Og så er HT's service ikke i stand til at udkonkurrere DSB, da den er lige så uhyrligt prissat, og lige så ustabil.

For lige at nævne det sidste alternativ, hyrevogne, så har jeg da også nydt dem et par gange de sidste dage. Enten er føreren af anden etnisk herkomst, og kender hverken destinationen eller vejen, og skal guides (nogle gange tror man end ikke de kender ordene 'højre' og 'venstre'), eller også er det ældre danske chauffører, der benytter kundens indstigen som anledning til at påbegynde deres nyeste foredrag om hvad der er galt i landet lige nu. Ofte får man refereret brudstykker af udtalelser fra en radioavis eller andet, hvor citatet enten er misforstået eller fordrejet for at passe til monologen. Og bare for at få turen overstået brummer man 'nå', 'jaså' og 'ja det kan jeg godt forstå' med passende mellemrum. Det sjove er, at de ser man er uengageret, så når turen er slut og man skal betale, så trækker de betalingen ud med lange talepauser (nu hvor de ikke kører får man deres fulde opmærksomhed), så efter man er nået frem til destinationen tager det yderligere 5 minutter at slippe ud af bilen.

Og ja, så er der muligheden for at køre med andre. Fruen hentede mig igår, men hendes stedsans er så diffus, at efter jeg har givet hende en GPS-dims til fruens bil, så kan vi ikke snakke under kørslen, fordi vi skal høre alle anvisninger fra boksen (undtagen når fruen spørger 'sagde den højre næste gang?' eller lignende). Og så er der det med timingen. Hvornår passer andres planer om at køre hid eller did, lige med mine ønsker ?

Kort sagt, se at få fixed min bil, please.

Må nok erkende at Dylancitatet var mere end dybfølt. Det var sgu nok også ubevist genkendt fra en Hendrix indspilning.

Ikke at det indvaliderer indholdet. Føler mig sgu fortabt i virk'li'heden.

For bare at følge D-dag opfordringen fra capac et al.

65 år ? Lidt vildt. Så ham i Göteborg for en menneskealder siden. På sin vis smukt, men jeg har altid savnet vildskaben :-)

Ingen tvivl om indflydelsen og betydningen for den musik jeg hører, men det er dog nok mest på tekstsiden, hvor det lyriske og ikke nødvendigvis indlysende er blevet acceptabelt. Og bare det er jo stort (be-)gået.

Tillykke og rock on.

Så har jeg brugt lidt af formiddagen på at lege med sidens udseende. Sat banner på og rodet med links, både faste og mine egne indsatte bloglinks. Lidt mere musik i de faste links og ryddet lidt op i bloglinks. De sidste skal der nogle flere nye bloggere på, men det kommer senere.

Musiklinkene kom fordi, jeg har siddet og set efter koncerter, jeg har lyst til at se, og det har egentlig været skuffende. Alle de 'navne' jeg gerne vil se, og har set med glæde før, tournerer op og ned i europa, men springer stort set alle danmark over. De tager Norge og Sverige, og tilbage i Tyskland eller England, men ingenting booked her. Jeg ved godt, at min smag næppe er så almindelig, og at flere af de koncerter jeg har været til ikke har været 100% udsolgte. Det er nødt til at være rimelige spillesteder, som store Vega og AmagerBio, og jeg kan ikke forestille mig at det er billigere i ValbyHallen (som er et af københavns værste spillesteder rent lydmæssigt).

 Det kan heller ikke være fordi markedet er mættet, eller at det publikum kun tager 2-3 koncerter pr. år. Jeg har bemærket til de koncerter, som dog har været de sidste 3-4 år, at der er en høj frekvens af 30-45 årige i publikum, som tydeligvis (ligesom jeg selv) har en velfungerende og økonomisk sund hverdag, og derfor uden bekymringer kan bruge 4-500 på en koncertbillet med et af favoritnavnene. Se bare hvor hurtigt Iron Maiden solgte ud (i det håbløse kaos de kalder Billetlugen). Eller da Henry Rollins var forbi med en one-man-stand-up, og det er ellers noget der kræver noget af publikum : en hurtigtsnakkende amerikaner, der taler uafbrudt i 1½ time, og med et højt aggressionsniveau (lige min stil :-D) Jeg håber bare at nogle af de gængse arrangører får øje på de mange gode koncertnavne, som passerer danmark de næste 6 måneder.

Jeg har også haft bryllupsdag igen, og begavet fruen voldsomt. Måske lidt overdrevet, men det er jo kun én gang om året, og så kan man jo lige så godt slå sig lidt løs. Som sædvanlig har jeg også ramt ved siden af med noget. Gaven, der missede helt var i den rette parfumeserie, men bodylotion skal åbenbart være uparfumeret, og parfurmen skal være for sig. Æv, jeg lærer aldrig alle de regler, men jeg er jo også bare en mand, og det er tanken der tæller (og så kan den vel byttes). Hun fik også en buket, og jeg forsøgte endda, at huske hvordan brudebuketten så ud dengang. Jeg tror jeg var tæt på, se selv :-)

Jeg er måske, som jeg selv har kommenteret en blogger, slet ikke så god til at skrive når alt er godt. Jeg drives nok mere af vreden og frustrationen. Men som en spydig blogger jeg hyppigt læser(ingen navne nævnt), har skrevet, så kan jeg jo bare give et ugeresume. Så på gentagne opfordringer (ja i hvert fald 1 - vist nok - hvis ikke den var ironisk?) prøver jeg med resumeet, så vi kan komme videre.

Jeg var til en dejlig forlænget weekend i Nürburg for at se Formel 1, og for at publikum skal få noget ud af det, så er løbsdagene spækket med løb i alle mulige andre klasser også, så man ikke bare sidder og venter på Formel 1. De andre løb kan være utroligt underholdende, og især den nye klasse GP2, som de har lagt, som 'trænningsklasse' til F1, og som følger F1-løbskalenderen i europa, er forrygende.

GP2'erne er helt ens ekvipager, der kan købes af teamene for en ret lav sum. De er ganske potente, men med features ganske ulig F1. De har ikke meget eletronisk hjælp til føreren (ingen tracktion control eller andet fancy stuff), og de er bevidst bygget med lav brug af aerodynamik, så vognene kan køre ganske tæt uden at ødelægge hinandens vejgreb. Når man så dertil lægger, at det er unge kørere, som gerne vil frem i verdenen, og som ved at F1 teamcheferne kigger med, så går de til stålet. Der bliver kørt ræs, så det er en fryd. De overhaler og passerer de mest umulige steder, og med en optimisme og entusiasme, så det er helt for meget. De flyver af banen til højre og venstre, men som regel helt udramatisk kommer de tilbage igen, bare bagerst. Klassen har bevist sit værd, ikke alene fordi den er så seværdig og underholdende, men også fordi den allerede har fungeret som talentbase for F1, hvor 2 af de bedste fra sidste års GP2 idag er faste F1 kørere.

Men, men, men. Der er kun en ting der virkelig rykker, og det er når F1'erne er på banen. Det er et rush at se og især høre dem. Det er helt vanvittigt så hurtigt de kører, så sent de bremser og så høje omdrejninger de præsterer. Lyden, lugten og det sus det giver, når de passerer, kan simpelthen ikke blive bedre.

Og så, ja, det var en fed tur (videre, videre, hører jeg nogen hviske).

Tilbage mandag, og den blev brugt på søvn, udpakke og vaske, se på billeder, og komme tilbage til hverdagen. Heldigvis kun 3 hverdage, så selvom arbejdstiden gik med at være bagud og bagud, så havde jeg da overskud til en aften at konstatere, at hornfiskene er kommet, og komme ud et par timer efter middag og få svinget med staven, og set solnedgang og bølger.

Og allerede fredag var jo fridag, så det var helt ideelt, at man  kunne bruge lidt dage på at få læst op på de ting, man ikke når på 'pinden'. Og desuden slappe lidt af. Jeg fik også taget en nattefisketur lørdag aften. Skulle egentlig bare have været et par timer (til solnedgang), men jeg blev hængende, fordi det var så flot med vandet og månelyset mellem skyerne (og så fordi jeg lige havde kontakt med en stime hornfisk derude).

Ja, og så blev det hverdag igen, og dette har på en eller anden måde udviklet sig til lidt af en monsteruge, med flere hele dage, der bare er kæder af møder. Æv, man får aldrig løst noget, fordi man deltager i møder, hvor man så påtager sig dit eller dat opgave inden næste møde (med de samme), men man går i stedet videre til en anden gruppe, hvor man også lover en masse. Og næste dag har man 5 møders halve referater og notater liggende, og man har svært ved at genkalde om man endte med at påtage sig dit eller dat, eller helt slap fri.

Og så har jeg jo også en kunde eller 2, der har brug for opmærksomhed. Så det skal også flettes ind. Maj skal jo også gerne slutte med et par småfede fakturaer, ing ?

Og vupti, så er det torsdag morgen, og dagen er afsat til 4 møder, 2 'der kommer forbi', og et løfte til 3, der skal ringes op (og den ene snakker aldrig under en time). Og så er der alle de løbende opgaver. En installation, der skal testes og afprøves på et par brugere, og en række softwarepakker, som skal tilpasses, samt et par changes, der skal godkendes.

Jeg vil hellere se formel 1.

Og jeg glemte lige at nævne, at når man tager en bleg nørd ud fra serverrummets fluoriserende lysstofrør, og konstante 18 grader fra det hvæsende køleanlæg, og sætter ham midt i bjergene i høj sol i tre dage, så bliver han rød, meget ukarakteristisk rød. Det samme skete de foregående år, jeg bliver åbenbart ikke klogere. Men nu skaller det da af igen. Det giver også et samtaleemne ved mødebordet, når man må slutte med at feje sammen omkring sig. Og så bliver jeg sommerens bruneste nørd. Det er næsten som at være forklædt :-)

Jeg vil altså til Formel 1 løb igen i år. Hockenheim eller Monza må være mulige.

More to come...

Jeg tager sgu' en tur ned i europa. Til det europæiske. Der er stadig billetter at få. Det bliver en stor weekend.

Tager fri et par dage, lukker biksen i morgen og resten af weekenden. Skal lige forberede lidt, samle noget rent tøj i en taske, ørepropper, solcreme og en stak euro. Og så afsted. Ned i europa. Til europas eget.

Det bliver kun et par tusind kilometer ialt, frem, tilbage og rundt. Kører man om natten går det kvikt, og hotellerne er rimelige i pris, hvis man vil bo i den gamle vest-hovedstad. Alt i alt en overkommelig weekendtur.

Og så er det bare så fed en oplevelse. Det ultimative, som tilskuer.

Ses igen næste uge.