styx

Så må jeg hellere følge op :)

Stadig plaget af småsygdom med forkølelse og deslige, og træthed, men faktisk på nippet til at få indhentet de 'tunge' opgaver, som var uløste og tog hele udsynet. Stor del på plads eller i rimelig proces, og en vis ro er ved at indfinde sig. Jeg tror jeg kommer til at både løse det hele OG overleve til nye opgaver.

Ikke i en sådan grad, at jeg nu er i overskud, eller ovenpå. Næh-nej. Men jeg er da i det mindste ikke uden udsigt til ro. Nu skal jeg så bare finde det i mig selv - og det er nok det sværeste.

Jeg er stadig plaget af 'service-genet' og trangen til at sikre at alle er tilfredse. Og min hustru er selv pænt presset og under stress, så hun reagerer omvendt, og bliver aldeles umeddelsom og stærkt irriteret, når jeg spørger til hendes befindende. Og sådan kan vi så køre hinanden op i en spids.

Jeg er tilbage på motion og fornuftig mad, og har ikke fået problemer ud af julemad etc. Fik dog mellem jul og nytår foretaget et valg (for at spare mig selv), som medførte at jeg fik mit knæ f*cked op i begyndelsen af januar. Men da jeg fik årsag og sammenhæng på plads, så har jeg kunnet rette skaden ud på en uge, og er næsten uden gener igen. Tåbeligt.

Har i øvrigt set på et produkt, som sælges frit, bl.a. på de lokale apoteker, der blokerer for optagelsen af op til 2/3 af de komplekse kulhydrater man indtager (altså ikke sukker etc, men brød, pasta, kartofler, og alt andet stivelse). Det er amylazen i fordøjelsen som hæmmes, og det skulle altså både nedsætte sult, blodsukker og helt generelt fordøjelsen af disse større kulhydrater. Eneste bivirkning er at den manglende fordøjelse, giver næring til bakterier længere nede i tarmen, med deraf følgende gas-udvikling. Det kan tages til-og-fra og før de måltider man vil hæmme optagelsen fra. Og så tænker man jo straks på dage med festmad eller andet gæstebudsagtigt, hvor man kan spolere sin kur på en enkelt dag. Men jeg må nok 'prøvekøre' dem privat et par gange først for at bedømme gas-effekten, og om den vil virke mod hensigten.

Men jeg synes egentlig ikke at jeg behøver hjælp på at knække vægten. Mine måltider er nu naturligt lidt mindre, og jeg spiser (som regel) low-GI mad med rigeligt med sunde indgredienser.

Jeg træner jo også ret konstant, og kan føle at min krop ændrer form, så jeg har købt en fedtprocent vægt, for at se om man kan se udviklingen tydeligere der. Jeg tror (uden at have det dokumenteret) at jeg taber mig langsomt totalt, men at jeg reelt taber en del fedt, og samtidig bygger muskler. Glæder mig til at se om det holder stik.

Og PS. Godt nytår !

Et eller andet sted kan jeg godt mærke jeg slås mod noget stress. Ikke afslappet, ikke glad, og i 'servicemode' hele tiden. Dagene er gået godt, i og for sig, gaverne var fine og maden var god, og alle virker tilfredse, men...

Jeg er træt, og ikke i ro eller glad, bare bagud, optaget af de mangler. Jeg ser ikke mål, men udeståender og problemer. Sært.

Jeg er gået tilbage til at måle min egen tilfredshed i andres tilfredshed med mine 'ydelser'. Min mad (som var perfekt), min omsorg (som altid er varm), og min opmærksomhed (som nu er på red-alert). Kort sagt, jeg bliver aldrig tilfreds - jeg er f*cked, og ikke på den gode måde.

Julen plejer at være en af de højtider jeg kan nyde, men denne gang, så har jeg bae så mange uforløste problemer og hængepartier, at jeg slet ikke slapperr af - og i morgen er det arbejde - IGEN?  Problemerne hober sig op.

Jeg mangler mindst 10 fridage mere, og succes med de 'pinde' jeg har.

Entreprenøren på min kloak stod over - igen - med en ny historie, og fik lige i farten fortalt, at sidste udsættelse nok ikke var sand. F*ck. Jeg er til grin for en dum gravko-fører, og for halvandethundrede tusind svenske kronor. Hans prioritering, er hastekunder før mig, og han mener ikke han skylder mig en indsats. Jeg har foreløbigt brændt fridage af for rundt regnet 12.500 danske kroner forgæves for ham. Han har sidste udkald denne gang. Holder han ikke aftalen, så ryger han ud. Og det værste er at jeg tror ikke han er klar over at jeg mener alvor..... *pxs*

Og jobwise så trigger det mig at jeg fik at vide at jeg lå under gennemsnittet og nu er kommet op lige over i løn - no matter at det nu er den bedste løn jeg har haft. Jeg føler mig krænket og p*sset på. Mine såkaldte 'kollegaer' er n*sseløsebabyer, som ikke vil tage ansvar. Når jeg slider mere end de andre, så vil jeg sq anderkendes for det. Selvom 'kollegaerne' nok er smartere end mig, for de lægger ikke r*v til firmaet. Har jeg fortalt hvordan direktøren griber salg an? Han krænker kunden groft og forventer han i skræk for egne udstillede mangler køber han vore ydelser. Is he stupid? And me too for supporting this.

Jeg siger ikke op, fordi jeg passer hand-in-glove med kunden og lønnen er nok til mit liv, men jeg har svært ved at refere til mig selv som repræsentant for firmaet :-/

Og så er der alle de 'små' ting. Blodsukkeret, vægten, og løbebåndet, som skal flyttes ned i stueetagen, fordi det belaster etageadskildelsen for hårdt. Og gaverne som skal hænges op og på plads, og maden som skal være perfekt.

Og kort sagt, mig som regrerer til service-enheden, der skal gøre alle tilfredse, før jeg selv kan finde ro. F*CK.

F*CK julen, f*ck ferien, som dårligt findes, f*ck nytåret, som bare er en weekend. Jeg vil for fucking bleeding fanden bare elskes og værdsættes- really.  Simple as that.

Kan i for fucking fanden ikke bare tage jer sammen og fortælle mig i er tilfredse - allesammen? NU? og HER? og så give mig lidt FRED! Inden jeg slår jeg alle sammen til spillemæmd -Please.

*Adrr* Kedeligt emne, men .. lige nu så fylder temaet en del i mit liv. Så nu kommer der et skulp over på bloggen også.

Jeg har længe vidst, at jeg vejer for meget, og også mærket, at min kondi var vigende, men for et års tid siden blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde højt blodsukker. Jeg er arveligt belastet med diabetes 2 i familien, så jeg var ikke glad for beskeden. Jeg gjorde en moderat indsats, men ikke så overvældende, at det betød alverden. Jeg ville helst være fri for at erkende problemet.

Jeg har for nogle år siden fået behandling for for højt blodtryk, selvom jeg aldrig selv har oplevet en måling, der ikke var normal siden. Tror det var stress-induceret, og et jobskifte løste det problem ( http://styx.smartlog.dk/2006-09 ). Men når man sættes på den slags medicin, er der ingen læger som vil tage det fra en igen.

Nu har jeg så igen for nogle måneder siden konstateret, at mit fastende blodsukker lå for højt - ikke helt deroppe hvor sygdomsstemplet var sikkert, men højere end det 'burde'. Jeg er fan af gadgets, så jeg har bl.a. blodtryksmåler og blodsukkermåler hjemme, så jeg kan monitorere mig selv. Og ved målinger flere gange dagligt, kunne jeg se at blodsukkeret 'flagrerede'.

Så jeg tog fat i sagen, og satte et simpelt program op med motion og moderat kostændring. Resultatet vidste sig hurtigt i et mere jævnt blodsukker og efter kort tid, et så lavt blodtryk, at jeg var ved at være alvorligt sløj. Jeg besluttede på egen hånd at droppe behandlingen mod for højt blodtryk, og har stadig et moderat til lavt blodtryk (for de 'indviede'er det omkring 110/70) og efter min daglige motionsindsats er min hvilepuls nede mod 50.

Jeg har læst op på emnet, og fandt, at min 'tilstand' meget vel kunne være reversibel, eller i det mindste kontrolerbar, da det formentlig drejer som om en kombination af faktorer, jeg kan påvirke. Den primære årsag er nedsat insulinfølsomhed i musklerne, og sekundært en overvægt, som gør, at insulinen alene medfører dannelse af flere fedtdepoter. Så for at øge insulinfølsomheden skal man bare træne de enkelte muskler, og jo flere og større muskler, man får i spil, jo bedre vil ens egen insulinsystem virke. Det andet man kan gøre, er naturligvis at belaste sin blodsukkerstyring mindre, ved at spise mad, som ikke går direkte i blodet som sukker. Kort sagt se på GI (Glycemisk Index), og spise færre forarbejdede kulhydrater, og mere fiberrig kost.

Og med daglig motion og færre letoptagelige kulhydrater, så falder vægten næsten af sig selv. Hvilket på sigt bedrer både insulinfølsomhed og blodtryk. Det er som en god spiral, hvor også min appetit og mine vaner langsomt selv retter sig ind til en sundere livsstil.

Selvom tallene på vægten bliver mindre, så er effekten tydeligst, når man pludselig føler sig mindre/tyndere. Vægttabet dækker jo også over et skifte i fedt/muskel ratio, og muskler vokser meget, når man begynder at træne. Kort sagt win med win på. Nu er jeg bare spændt på om huden vil trække sig med ind, eller om jeg skal til at rende rundt med slap hud over det hele :-)

Sært som skrivelysten dukker op. Og jeg er ikke engang vred eller frustreret. Eller ikke ret meget i hvert fald. Men jeg har lidt ro og tid, lige nu. Måske er det derfra det kommer. Føles rart igen at have fundet den strøm, der vil ud.

Nu er jeg bare så langt fra præmisserne, at jeg lige skal læse op. Skriver jeg kun om mig og mit job, eller er jeg også pseudoåbent om mit privatliv, hustru, fritdsaktiviteter. Jeg må læse og føle mig frem. kan bare mærke at der er ting, der vil ud, og jeg har fået slået et hul ind til dem :-)

Så må vi se om der er læsere, eller om de er tabt for altid.

More to come.

Jeg kan mærkeligt nok ikke finde siden her på smartlog, men har den i mine noter fra december 2006. Og da jeg fik øje på den synes jeg det kunne være rigtigt sjovt at lave en follow-up.

Listen var 25 ting jeg gerne ville gøre i 2007 eller de nærmeste år efter - ikke livsmål, men inden for nogle år. Her er den:

25 ting jeg gerne vil gøre eller prøve helst i 2007 :
1.  Se Formel 1 i Monaco
2.  Købe en seriøs bil, som f.eks en XXX (og jeg skal nok ikke nævne mærket, men jeg tænker på en bil, der gør sig godt i rally, og som fås forklædt som almindelig familiebil)
3.  Købe et godt hus tæt på vandet
4.  Flytte til Sverige (så de 2 foregående kan ske :-))
5.  Se mindst 2 Formel 1 løb i 2007-sæsonen live - blev kun 1 løb live /år, men hvert år siden
6.  Komme til et Le mans løb (uden at gå alt for meget på kompromis med min komfort)
7.  Igen opleve glæden ved at gå på arbejde og have lysten til at præstere
8.  Fange en havørred igen (bare se at komme ud at fiske igen)
9.  Fisketur på Øresund efter sild/torsk
10. Ferieuge på Alderney / Guernsey
11. Trackday i egen bil - både og - går til trackday, men kører ikke min egen bil
12. Racerweekend med testkørsel i rigtig Formel 1 bil
13. Koncert med Motörhead igen
14. Koncert med Motörhead på et af de rigtige britiske klubspillesteder (Hammersmith etc)
15. Tabe mig og begynde at løfte jern igen
16. Få en ordentlig kondi igen - på vej derhen
17. En uge til New York
18. Evt. forlænget med en uge i Rocky Mountains eller naturtur i Canada
19. En fiske-/vandretur i Finland / Nordsverige
20. Eje en Maserati, bare for en tid. Nok til at give den nogle alvorlige tæsk.
21. Gøre mere ud af at komme til at køre gocart for sjov
22. Få erhvervet det motorcykelkort
23. Få oprettet en rigtig firma-adresse istedet for at bruge min private til firmaet
24. Måske få hvervet en af mine bedste venner med til mit nye arbejde - lykkedes ikke dengang, men nu arbejder jeg for ham i stedet.
25. Fortsat have penge nok, så jeg kan gå ud og høre musik, spise, drikke, som jeg plejer (ja, den lyder lidt tynd, men handler om at jeg skal fastholde at mine andre mål ikke kommer til at koste den frihed jeg har nu).

Så jeg har opfyldt 9 mål helt (streget ud) og 4 mål delvist (kommenteret i fed). Det vil jeg erklære ikke-skidt, eller ligefrem flot. Tæt på ½ delen af mine mål ud over de daglige opfyldt på en eller anden måde over en 4 års periode.

Og når jeg ser ned over listen så er der 4 eller 5 mål jeg helt har droppet at arbejde på, og som jeg ikke i dag vil opfatte som ønsker jeg ville strække mig efter.

Egentlig en overraskende konklusion. Jeg har nået godt ½ delen af mine drømmemål, og af dem jeg ikke har nået har jeg reelt droppet næsten ½ delen. Så der er kun 4 uopfyldte mål, jeg ville lade overleve til en ny liste. Ret vildt. :-)

Så gik der lige et ½ år mere, og lidt til. Men jeg har haft rigtigt travlt, været fuldtid hos en kunde, som kræver fast tilstedeværelse og som har kontor, der giver mig 2-3 timers daglig transport. 10 - 11 timer hjemmefra 5 dage om ugen + lektier, og så det interne i mit firma. Så er der ikke meget tilbage til fritid.

Alt ender i praktik og logistik, samt de store ting, som *skal* løses. På den private opgavefront, har vi i efteråret måtte erkende, at den rørlægning kommunen forlangte udbedret, ikke kunne udføres som entreprenøren lovede. Så vi har måtte skifte, både entreprenør og plan. Ny tilladelse fra kommunen. Og gik lige fra 20k til 150k for hele projektet. Men så er det heller ikke bare for at opnå en ny godkendelse, men en plan der dækker alt. Og f*ck hvor har det trukket tid og kræfter at få alt det på plads, for så at få beskeden dagen før gravestart i går, at entreprenøren må udsætte, fordi udstyret er i restordre. Han håber at få det hjem til jul, og hvis vinteren ikke ....  bla-bla... mellem jul og nytår .... ellers det nye år?... *suk*

Men i det mindste har jeg fået flyttet 10 buske og et hegn, samt beskåret en del trær, hvor der skal graves. Så det er klar - hvis det bliver til noget.

Livet som husejer har sine ups and downs, og jeg må indrømme at jeg selv synes, jeg tager opgaven fuldt ud, men ind imellem, så er jeg træt af at være bagud hele tiden. Det er ufatteligt så mange timers vedligehold, der er over et år, udover forbedringer og ændringer, og de ting som bare *skal* ordnes.

Omvendt, så har jeg en ubetalelig glæde ved at bo i egen bolig. Jeg bestemmer, jeg styrer, hvad der sker og hvornår. Ikke en udlejer, ejerforening, dum nabo eller lignende, nestemmer over mit liv. Min stresstærskel er tydeligt højere, fordi der ikke er et konstant slid fra omverdenen, og nu hvor jeg dårligt nok har naboer, er det helt ideelt.

Jeg går lige nu på en større offentlig arbejdsplads, der som så ofte i det offentlige, er under omlægning/restrukturering/sammenlægning/whatever. Ressurcerne, der går på at løse disse infrastrukturting gør, at arbejdsindsatsen bliver om muligt endnu mindre. Og det er ikke meget de laver, for nu at være ærlig. Når man tænker på at kun ca. ½ delen af danskerne i den arbejdsduelige alder har job, og af disse er godt ½ delen offentligt ansatte, så er det mindre en 25% af de voksne danskere under pensionalderen, som reelt kan trække 'nye penge' ind i statskassen. Og når man så som jeg arbejder som leverandør til det offentlige, så er man jo en del af samme kredsløb. Og det de/vi udføreri offentlig ansættelse burde kunne udføres af 1/3 ansatte, hvis man bare stillede krav til kvaliteten. Forstemmende tanke.

Og med en storrumstradition og hensynsløs kultur, så er det mig ikke muligt at arbejde effektivt mere end højst 30% af min tid. Jeg præsterer omkring 25-40% af det jeg ved jeg normalt kan, og jeg er samtidig dødtræt og ødelagt når jeg kommer hjem. Støj, uro og dårlig luft gør at man er mørbanket efter mindre end 8 timer på jobbet. Og kunden betaler for fremmødet, men man sidder ofte tilbage med følelsen af, at man sælger for lidt for dyrt, og hvad værre er, så koster det en selv personligt meget mere end den tid man er hjemmefra, fordi man slides så hårdt. Ingen skal fortælle mig at storrumskontorer giver gevinster. Kun særlige funktioner, hvor man ikke har sin faste plads, men f.eks. servicedesk eller reception, kan med fordel drives samlet.

Vi har aftalt at da vi begge har haft et stigende arbejdspres frem mod vinteren, så kører vi denne jul helt lowkey. Foreløbigt er det eneste rigtigt julede et kalenderlys, som vi har tændt 1 gang. men vi havde som sagt også forventet at denne uge havde været optaget af fridage med entreprenøren som lukkede for vand og alt.

Istedet så sidder jeg hjemme fra med en luftvejsinfektion, og en usikker plan om rørskiftet mellem jul og nytår.

Og så fik jeg en lønregulering i efteråret. Med ejerens ord, så jeg denne gang kom over gennemsnittet af mine kollegaer. Som stort set alle er nyuddannede og umodne udviklertyper, der ikke kan løse problemer på egen hånd. Og det er ellers det firmaet påstår vi gør. Så jeg burde jo være en stjerne, men nej. jeg er bare lidt til grin. Fedt at høre, tak for det. Jeg kan selv se hvem i mener jeg er lige med. F*ck that!

Næste år ser ikke ud til at starte mere stille med job og opgaver til os begge, så alt skal bare gøres funktionelt, simpelt og målrettet. Og med udviklingen i finanskrisen er det noget af et gamble hvordan man skal organisere sin økonomi. Skal man gå efter placere penge i sikre papirer, ejendomme eller i sin pensionskasse? Skal man i stedet nedbringe al den gæld man kan nu, fordi faste værdier vil bestå, og kan belånes igen hvis man senere vil bruge værdien (til pension f.eks.). Om 10 år er det værditab man vil have på fysisk ejendom de næste par år, indhentet igen, og man vil samlet set få et afkast, der overstiger inflationen + lidt forrentning. Eller skal man købe guld for alt man kan skaffe og gemme det til bedre tider. Guld er steget med flere hundrede procent over de sidste mange år, og har altid været det sikre valg i krisetider.

Og så blev det hele til et indlæg om økonomi. Ikke planen, men det var åbenbart hvad jeg havde i tankerne, da jeg satte mig til tasterne.

Jeg formoder ikke jeg har nogen læsere tilbage, og med blogbot ude af drift, ser ingen, hvis der kommer nye indlæg. Så hvorfor skrive?

Ja egentlig begyndte jeg for mig selv, og alle indlæg er stort set drevet af min egen lyst til at få nogen ting på plads eller rettere ud. Som outlet har det været befriende og fantastisk, men periodisk lidt for 'farligt'. Jeg ønsker jo ikke at tage en konsekvens af mine tanker, og derfor udtrykker jeg dem på anonym vis. Men anonymiteten har nok ikke været hel tæt fra min side, og emnerne har været svære at skrive uden at afsløre for mange (genkendelige) detaljer. Det har føltes sværere og sværere at fortsætte uden at risikere blottelsen.

Med mit seneste jobskifte, og de alligevel mange, som kender mig bag signaturen, så har jeg tabt lysten til at slippe damp ud her. Og så er det blevet svært at finde lysten til at skrive. Jeg må erkende, at min primære drivkraft for at skrive var/er vrede og frustration, og selvom jeg stadig oplever både vrede, frustration og idiotiske mennesker, og stadig gør mig 'onde tanker' om dette eller hint, så frister det ikke på samme måde at belyse det offentligt.

Jeg overvejede en tid om jeg skulle starte en helt ny anonym blog for at få luft frit og uhæmmet, men synes stadig, at detaljerne omkring mit arbejde gør mig for 'synlig' i den relativt lille kreds jeg færdes i professionelt. Og med facebook og twitter har jeg fået smidt lidt finker af panden fra tid til anden. Meget værre faktisk, for der er jeg på som mig selv, og med kollegaer og venner som tilhørere. Og jeg har da også fået slettet et par statusopdateringer / kommentarer, når jeg har besindet mig lidt.
Det er SÅ befriende at sige det, at blive vred og bruse op, slippe løs og få sagt det. Men prisen for at gøre det offentligt er bare for høj.

Der er en holdning i samfundet omkring vrede, som ind i mellem overrasker mig. Man er så fandens konfliktsky. Senest var jeg ved at falde af stolen over 'sagen' om Bertel Haarders vrede. De klip jeg så, der var han tydeligt frustreret og utilfreds, men agressiv og truende? nej, ikke det mindste. Men hvis folk synes, det var slemt, så må jeg jo i den skala være en atombombe, når jeg giver slip.

Ind i mellem, når tåberne bliver for meget så siger jeg det åbent og direkte, og jeg ser at folk bliver bange og kuede, men egentlig, så har jeg altid troet, at det var fordi de erkendte at de havde dummet sig, og følte skyld og skam. Ikke banal skræk for mit vredesudbrud. Min mimik, gestik og direkte facon har fra tid til anden givet mig en etiket, som 'psykopat'. Og det har jeg fundet komisk, men måske det faktisk er sådan folkestemningen er. At man må være hæmningsløs for at blive synligt vred på folk?

Og så er jeg tilbage med behovet for at slippe damp ud. Dette er sikkerhedsventilen, der skal sikre at jeg ikke slipper grebet ude i den virkelige verden og ikke fortæller uhæderlige, idiotiske og naragtige kollegaer præcis, hvor håbløse de tager sig ud. Ughh,. kan bare føle behovet stige i et par konkrete situationer jeg er i lige nu.

Så for min skyld, og for mine muligheder i dette konfliktforskrækkede samfund, så bliver jeg nok nødt til at løse mit anonymitets problem. For at skrive på halvoffentlige fora under eget navn, eller at sige det direkte bliver ikke ved med at gå.

Styx må af med noget igen.

... men send endelig flere penge.

En kort status fra mit univers er vel at det overvejende går godt. Vi skiftede begge biler her i sensommeren. Jeg fik min bildrøm opfyldt og er slet ikke skuffet, og min hustru gik fra åben roadster til hockeymom anonym stationcar. Begge nye, og begge med samme gode køreegenskaber, omend der er en ikke ubetydelig forskel i præstationerne. :-P

Jobwise er det bare gået op og fremad, men lige pludselig, så skete det uventede. Vi (som i firmaet) skal nu overdrage min centrale opgave, som jeg har fremavlet og opdyrket, til et andet firma. Dealen er foregået uden min viden og deltagelse, og set i bakspejlet og på de forskellige kommentarer, så har forhandleren fra min ledergruppe tisset i nælderne, og misforstået situationen, og nu foræret guldægget væk, som en handel for at beholde en halvrådnet mødding. Og det føles p*sseærgerligt, at han uden at sætte sig ind i tingene har 'dealet' og vundet den dårligste af vores opgaver.

Svært at sige om han kunne have beholdt den jeg sidder med, men jeg ved han ikke forsøgte og det gør det mere trist, at sidde og beskrive dokumentationsniveau, overdragelsesplaner og succeskriterier. især fordi min kunde er så tydeligt tilfreds med den ydelse jeg leverer. Faktisk har de bedt mig kvalitetssikre noget af deres interne stads, åbenbart fordi de mener jeg kan tilføre noget kvalitet. Ros, og alligevel ikke noget jeg kan bruge. Æv.

Men, der kommer andre opgaver og jeg har allerde givet input til de kunder vi skal opdyrke nu. Min rolle i firmaet er tydeligt skiftet fra min ansættelse og til nu, hvor jeg ikke bare er superspecialist, men også bliver opfattet som leder og bedt om deltagelse i den strategiske planlægning. Faktisk har jeg fået et par følere om noget i retning af aktier og/eller partnerskabs-muligheder. Ved endnu ikke om jeg egentlig har lyst til det, og slet ikke om tilbuddet reelt findes, eller bare bliver luftet for at vurdere min interesse.

Min hustru er presset for hårdt på job, ikke så meget af timerne, men mere i friheden til at arbejde selvstændigt, og især fordi der åbenbart foregår noget, der kunne være begyndelsen til et ejerskifte. Det betyder at vore weekender går med især at gøre haven vinterklar og beskære buske og træer. Ikke så meget afslapning, og ikke så meget af de 'pligter' jeg selv synes jeg har.

Og så kan man mærke at efteråret er stærkt på vej. Der er mus i fælderne nu, og for første år her er de også kommet på loftet i vores bolig. Efterårsvindene har også på skift slået vores paraboler ud, og lige nu kan jeg ikke få signal gemmen kablet fra den ene, selvom den står helt rigtigt. Vi skal også til at fyre i kaminen, men jeg har haft udsat skorstensfejeren det meste af sommeren, så nu er det på høje tid at få ham herud.

Vi havde også en aftale med den lokal bonde slash entreprenør, at han, når han havde høstet marken bag vores hus og var efterårsklar, skulle grave ud og lægge vores kloakering om, i følge et nyt krav fra kommunen. Nu har han harvet den mark 3-4 gange siden høsten, og den ligner noget, der er så-klart igen. Og han har ikke sagt til eller fra. Jeg er ved at tro at han bare springer vores aftale over. Og det er jo ret belastende.

Men som sagt, send flere penge, jeg mangler fælge til vinterdækkene på den nye bil :-)

Min blogning er gået noget i stå. Hvis nogen skulle have brug for den info =)

Ellers så tegner alt grønt. Sneen er væk - stort set, og selvom græsplænen er gul, så er der liv at spore alle steder med erantis og vintergækker som blomstertæpper langs hække og hegn.

Fik skåret hækken til og ned inden bonden skulle til (lige akurat, han spredte gødning lørdag morgen, for at få regnen til at sprede det i jorden). Og fik skåret et par større generende grene af med motorsaven (stadig en fed gadget at have).

Fik købt ny bil, som først leveres om et par måneder :-)

Og har besluttet, bestilt og booked den øjenoperation, jeg har tænkt på så længe. Nu har jeg gået med linser i utallige år, og tanken om at slippe er simpelthen for god. Prisen er tilsvarende latterlig lav, så efter påske holder jeg et par dage fri og får laserbehandlet min synsfejl.

Og jobwise er det stadig meget grønt. Opgaver som ligger i kanten af mit kompetenceområde, og løfter om bedre. Med meget ros fra ledere og firmaejere, så det går jo godt. Mangler stadig mine egne områder, mine opgaver, og mine kunderelationer, men det kommer. Talent kan ikke skjules og der er allerede kommet kommentarer om, at jeg 'burde' få bedre opgaver.

Skal jeg sige noget negativt, så er det at vi har tabt en del på fruens bil, og selvom jeg har prøvet at handle den hos flere forhandlere, så bliver det en bet, hvis vi handler nu. Vi har (meget modvilligt fra min side) valgt at udsætte handlen og lade hende køre en sæson mere, mens vi ser på tallene. Ikke fordi bilen er dårlig eller gammel (en knap 3 år gammel luksusbil), men vi skulle holde os til nyere biler hele tiden. Men hvem kunne forudsige et værditab på næsten 200.000 på 1½ år, når bilen allerede var godt et ½ år gammel da vi købte den, og første ejer havde taget et pænt værditab fra ny.

Og mens vi er ved det, så er kursen gået den gale vej. Stop det. Hjemlandets økonomi er ikke blevet bedre, og bankerne er helt afhængige af baltikums overlevelse.

Men kort sagt, så er det slet ikke skidt her. Påskris til alle påskkärringer.

Og alt tegner godt.

Det nye job er godt, med stor frihedsgrad og masser af hjemmearbejde. Det gamle indbetalte lige en stak månedslønninger, oven i det nye jobs faste løn. Ahh.

Og opgaverne? Thjooee. De er noget diffuse og svære at afgrænse, men det er et vilkår, ikke en fejl fra min side :-)

Lige idag sidder jeg (igen) hjemme, og med de nye robotstøvsuger og robotgulvvasker kørende i stue og køkken, så føler man sig ovenpå. Det er en lækker følelse at man kan holde rent, mens man arbejder.

Jeg overvejer at skifte bilen. Der er en ny større model på vej, og jeg vil se på trade in mulighederne. jeg har haft min nuværende i 14-15 måneder og kørt over 40.000 km. Så med en 2008 års model og 50.000 på klokken, så er det et godt tidspunkt. Den nye model er oven i købet kommet i en billigere version, uden at det påvirker motor og køreegenskaber kun komfortudstyret. Jeg vil hellere opgradere motor og køreegenskaber end komfort, hvis jeg skal skifte, så det er en ret fed timing.

Hvem får ikke mundvand af 310 hk og 0-100 på knap 5 sekunder, og permanent 4wd. Herlig tanke.

Sneen er dog ved at være trættende. Det er ikke fordi det ikke er flot, smukt og imponerende. Og jeg bor så langt ude at fasanerne er søgt ind i min have, sammen med alverdens andre spændende fugle. Men alting bliver bare mere besværligt. De skraber såmænd vejen og naboen kommer forbi med traktoren og rydder gårdspladsen når der har været et større snefald. Så vi kan godt komme rundt og ud. men man skal have støvler og 2 trøjer på, og man skal skræve over snedriver selv i byerne hele tiden. Men man skal jo ikke klage. Vi har varme og mad, tryghed og el, så vi klarer det jo fint. Og vi overlever så mænd let til det bliver forår.

Så vi fyrer op i pejsen, arbejder hjemme ved pc'en og venter på forår :-)

Ja, det går lidt langsommere her. der skal jo både passes det ene og det andet.

Men jul fik vi da holdt, og hvid det var den. I dagene op til jul faldt der mellem 60 og 80 cm sne, og der var desuden en del drivedannelser, så det var med meget forsigtighed vi bevægede os rundt.

Men også med stor glæde. Det er jo smukt, når sneen ligger dybt og sluger alle lyde. Og herude er sneen hvid, så det næsten ikke er til at fotografere, men her er et billede ned af min vej ;-)

Og så et forsinket, men velment: Glædelig jul og godt nytår!

Så fik jeg et tilbud efter nogle samtaler, og der mangler bare en formel underskrift, så er jeg i job igen.

Det er et job, som sidder lige i kernen af mine interesser, og med masser af frihed og ansvar, så det kan næsten ikke blive bedre. Og lønen er stort set den samme, bare bygget op i andre dele, og denne gang med mulighed for bonus, som kan flytte tingene lidt op i den fede ende.

Kort sagt, jeg skal bare se at få papirene på plads, så er jeg på pinden fra den næste første. Og så har jeg lige nogle måneder med løn fra både gammelt og nyt arbejde ikke at forglemme.

Win-Win med det fede på toppen.

Tiden går stille. Jeg har lidt opgaver inde, som giver en smule at fakturere, og så gør jeg mit bedste for at være lækker for dem, jeg gerne vil ses af :-)

Foreløbigt er jeg blevet inviteret til 2 samtaler, uden at have søgt noget. Begge samtaler er tentative og uden titel, men kan helt klart være første i en ansættelsesproces.

Første samtale og firma gik over forventning, og personligt vil jeg sige jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke får en samtale mere, som er mere målrettet på job. De har endnu federe opgaver på vej end jeg var klar over, og jeg passer profilmæssigt lige i den plads.

Anden samtale kommer i denne uge, og er i en helt anden type virksomhed. Stadig med opgaver som udadvendt konsulent, men meget større og meget mere struktureret forretning. På både godt og ondt. Mindre frihed og personligt præg, men til gengæld andre der står for at lande opgaverne. Jeg passer nok profilmæssigt dårligere der, men på den anden side, vil en ansættelse hos dem sikkert give både mere ro og mere forskelligartede opgaver.

Derudover har jeg stadig snablen ude efter de mere 'usynlige' i det felt, hvor jeg har specialiseret mig så meget. De sidder med nøgleroller, og i uklare konstellationer. men jeg har fat der, og en foreløbigt ikke datosat aftale om et møde, hvor vi skal snakke opgaver. Kort sagt så har jeg stadig fat i de interessante mennesker, som sidder med fingeren på pulsen.

Det er dog en mærkelig tid. På den ene side har jeg ikke meget at lave, så de få ting fylder meget, og de mange huslige ting jeg ville benytte 'fritstillingen' til, rykker ikke meget, og på den anden side bruger jeg meget krudt på den udefinerlige opgave at sikre jeg er synlig i horisonten hos dem, jeg vil have i tale. Det er sådan en slags netværkspleje, hvor jeg bare skal stille mig frem, uden at masse på eller forlange noget.

I den sammenhæng opdagdede jeg lige at én, som jeg har regnet for en god ven, og som selv lige har været gennem noget tilsvarende, hvor jeg gav ham både en del moralsk støtte, empatiske telefonopkald og især leads til opgaver/mennesker, desværre ikke føler samme lyst til at kontakte mig nu.

Netværk er en sær ting, man kan kun putte ind i det, og håbe der kommer noget tilbage, når man skal bruge det. Man skal ikke være millimeter-refærdig. Alligevel er jeg en anelse skuffet, nok især fordi jeg havde ventet at vennedimensionen var reel. Netværk er jo ikke sådan, at dem jeg har hjulpet, nu vender tilbage med det rette til mig. Men venneomsorgen havde jeg engentlig forventet som en naturlig del. Jeg vil lade være med at kontakte ham en tid, og så må vi se om han selv søger mig, eller om vores venskab er udløbet. Kedelig ting egentlig.

Små ting fylder som sagt meget, når dagene går med at tænke og planlægge sin synlighed. Og som det ser ud, så er planenerne på skinner og er en foreløbig succes.

Må lige ønske Jenson Button tillykke. Sikke en bedrift, og hvor tydeligt at materiellet betød forskellen. 1 sejr i hele karrieren før denne sæson, og de 2 foregående sæsoner var komplet spild af tid. Og så alligevel ikke. For han endte i det rette sæde til sidst.

Må erkende at han og teamet var mine favoritter fra første løb. Og jeg er imponeret over hvor fair, fattet og likeable han har fastholdt at være, trods den overvældende succes. I det hele taget er det befriende at se at de 4 mesterskabskonkurrenter være så kammeratlige, jokende og reelt villige til at acceptere hinanden. Man kan ikke andet end unde dem succes.

Der er virkelig kommet andre boller på suppen siden Schumachers småuhæderlige, arrogante og utiltalende magtsyge. En enkelt champion siden, der har vist sig at have samme kedelige tendenser ('jeg løj ikke, jeg fortalte bare det min teamchef sagde jeg skulle for at vinde' - suk), men nu er der friske folk på pinden. Vi mangler bare, at Kimi får et konkurrendygtigt sæde. Jeg kan næsten ikke vente på næste sæson.

Og nu er Jenson Button verdensmester 2009 - tillykke!

Så går vi videre.

Første nye opgave aftalt til starten på næste uge, og 2 andre på bedding, samt et muligt møde. det er sq da okay efter 1 dags fritstilling.

Jeg skal have opdateret mine cv'er (1 som ansøger og et som selvstændig), og det er som altid en grim omgamg, for jeg kan ikke lide det der selvros. For mange marketingord, for meget varm luft, og for lidt konkret. men det er sådan de vil have det. Hver gang jeg går i for konkret mode, så får jeg dårlig kritik af de der HR-ting, som sidder på bureauerne (headhuntere etc).

Og så har jeg et par private hasteopgaver, som skal digtes lidt. Byggeansøgningen med tegninger, hvor jeg ikke har nået at snakke det igennem med entreprenøren endnu, og aftalen med entreprenøren, hvor jeg VED han lyver for mig, men hvor jeg har brug for hans samarbejde og derfor ikke kan out'e ham.

Men jeg er på fode og i fremdrift. Livet skal nok forblive godt. Fremad!