Så gik der lige et ½ år mere, og lidt til. Men jeg har haft rigtigt travlt, været fuldtid hos en kunde, som kræver fast tilstedeværelse og som har kontor, der giver mig 2-3 timers daglig transport. 10 - 11 timer hjemmefra 5 dage om ugen + lektier, og så det interne i mit firma. Så er der ikke meget tilbage til fritid.
Alt ender i praktik og logistik, samt de store ting, som *skal* løses. På den private opgavefront, har vi i efteråret måtte erkende, at den rørlægning kommunen forlangte udbedret, ikke kunne udføres som entreprenøren lovede. Så vi har måtte skifte, både entreprenør og plan. Ny tilladelse fra kommunen. Og gik lige fra 20k til 150k for hele projektet. Men så er det heller ikke bare for at opnå en ny godkendelse, men en plan der dækker alt. Og f*ck hvor har det trukket tid og kræfter at få alt det på plads, for så at få beskeden dagen før gravestart i går, at entreprenøren må udsætte, fordi udstyret er i restordre. Han håber at få det hjem til jul, og hvis vinteren ikke .... bla-bla... mellem jul og nytår .... ellers det nye år?... *suk*
Men i det mindste har jeg fået flyttet 10 buske og et hegn, samt beskåret en del trær, hvor der skal graves. Så det er klar - hvis det bliver til noget.
Livet som husejer har sine ups and downs, og jeg må indrømme at jeg selv synes, jeg tager opgaven fuldt ud, men ind imellem, så er jeg træt af at være bagud hele tiden. Det er ufatteligt så mange timers vedligehold, der er over et år, udover forbedringer og ændringer, og de ting som bare *skal* ordnes.
Omvendt, så har jeg en ubetalelig glæde ved at bo i egen bolig. Jeg bestemmer, jeg styrer, hvad der sker og hvornår. Ikke en udlejer, ejerforening, dum nabo eller lignende, nestemmer over mit liv. Min stresstærskel er tydeligt højere, fordi der ikke er et konstant slid fra omverdenen, og nu hvor jeg dårligt nok har naboer, er det helt ideelt.
Jeg går lige nu på en større offentlig arbejdsplads, der som så ofte i det offentlige, er under omlægning/restrukturering/sammenlægning/whatever. Ressurcerne, der går på at løse disse infrastrukturting gør, at arbejdsindsatsen bliver om muligt endnu mindre. Og det er ikke meget de laver, for nu at være ærlig. Når man tænker på at kun ca. ½ delen af danskerne i den arbejdsduelige alder har job, og af disse er godt ½ delen offentligt ansatte, så er det mindre en 25% af de voksne danskere under pensionalderen, som reelt kan trække 'nye penge' ind i statskassen. Og når man så som jeg arbejder som leverandør til det offentlige, så er man jo en del af samme kredsløb. Og det de/vi udføreri offentlig ansættelse burde kunne udføres af 1/3 ansatte, hvis man bare stillede krav til kvaliteten. Forstemmende tanke.
Og med en storrumstradition og hensynsløs kultur, så er det mig ikke muligt at arbejde effektivt mere end højst 30% af min tid. Jeg præsterer omkring 25-40% af det jeg ved jeg normalt kan, og jeg er samtidig dødtræt og ødelagt når jeg kommer hjem. Støj, uro og dårlig luft gør at man er mørbanket efter mindre end 8 timer på jobbet. Og kunden betaler for fremmødet, men man sidder ofte tilbage med følelsen af, at man sælger for lidt for dyrt, og hvad værre er, så koster det en selv personligt meget mere end den tid man er hjemmefra, fordi man slides så hårdt. Ingen skal fortælle mig at storrumskontorer giver gevinster. Kun særlige funktioner, hvor man ikke har sin faste plads, men f.eks. servicedesk eller reception, kan med fordel drives samlet.
Vi har aftalt at da vi begge har haft et stigende arbejdspres frem mod vinteren, så kører vi denne jul helt lowkey. Foreløbigt er det eneste rigtigt julede et kalenderlys, som vi har tændt 1 gang. men vi havde som sagt også forventet at denne uge havde været optaget af fridage med entreprenøren som lukkede for vand og alt.
Istedet så sidder jeg hjemme fra med en luftvejsinfektion, og en usikker plan om rørskiftet mellem jul og nytår.
Og så fik jeg en lønregulering i efteråret. Med ejerens ord, så jeg denne gang kom over gennemsnittet af mine kollegaer. Som stort set alle er nyuddannede og umodne udviklertyper, der ikke kan løse problemer på egen hånd. Og det er ellers det firmaet påstår vi gør. Så jeg burde jo være en stjerne, men nej. jeg er bare lidt til grin. Fedt at høre, tak for det. Jeg kan selv se hvem i mener jeg er lige med. F*ck that!
Næste år ser ikke ud til at starte mere stille med job og opgaver til os begge, så alt skal bare gøres funktionelt, simpelt og målrettet. Og med udviklingen i finanskrisen er det noget af et gamble hvordan man skal organisere sin økonomi. Skal man gå efter placere penge i sikre papirer, ejendomme eller i sin pensionskasse? Skal man i stedet nedbringe al den gæld man kan nu, fordi faste værdier vil bestå, og kan belånes igen hvis man senere vil bruge værdien (til pension f.eks.). Om 10 år er det værditab man vil have på fysisk ejendom de næste par år, indhentet igen, og man vil samlet set få et afkast, der overstiger inflationen + lidt forrentning. Eller skal man købe guld for alt man kan skaffe og gemme det til bedre tider. Guld er steget med flere hundrede procent over de sidste mange år, og har altid været det sikre valg i krisetider.
Og så blev det hele til et indlæg om økonomi. Ikke planen, men det var åbenbart hvad jeg havde i tankerne, da jeg satte mig til tasterne.
