Smartlog v3 » styx
Opret egen blog | Næste blog »

styx

rants, runts & jabbers

Den årlige

7. Jan 2014 10:06, styx

Ja, det er ikke fordi jeg er helt væk. Har bare travlt med livet og ikke så meget brug for at aflade. På det sidste har det dog spændt hårdt, men svært at forklare. 

Jeg har trænet lidt mindre i 2013, desværre. Kun ca. 155 dage i løbet af året. Og taget på, på den kedelige måde, i løbet af efteråret. Men det skyldes primært jobstress og manglende træningsindsats. Jeg er ved at få sat træningstempoet op igen. Jeg har dog droppet en del på cardioen og fokuseret mest på styrke. Det er efterhånden forbavsende, hvad jeg kan løfte :)

Stesset har også hævet mit blodtryk bekymrende de sidste 2-3 måneder, men jeg har vist fået knækket kurven, uden medicin. Så jeg håber igen at kunne holde mine 116/68 med en hvilepuls på 48, men indtil videre må jeg være tilfreds med at jeg trods stresset ikke har ligget på mere end i gennemsnit 126/76 den seneste periode og ikke har registreringer over 130/80 (selvom det har været tæt på).

Mit blodsukker har heller ikke imponeret. Det har haft nogle skæverter, i de test jeg har lavet. Ikke godt at se, men de seneste tal har været helt på plads igen. Så jeg håber at mere træning, mere ro på livsstilen og mindre stress vil gøre forskellen igen.

Nu skal kosten bare også justeres ind igen, så kommer vægten sikkert nedad igen. 

Mit største problem (udover stress og manglende træning) det sidste halve år, som sikkert også har påvirket blodtrykket, er min tendens til væskemangel. Jeg har ligget lavt i vandprocent, været dårlig til at drikke, så meget at jeg i perioder ikke har følt tørst før jeg har drukket 1 til 1½ liter vand. Virkeligt skidt, både for sundhed og træning. Så jeg prøver at tvinge vand i mig, men kan allerede se efter årets første arbejdsdage, at problemet især opstår, når jeg er på job. Jeg glemmer at drikke, fordi jeg bruger for mange kræfter på jobbet. Og man kan ikke indhente flere liter om aftenen inden man går i seng.

Jeg bliver nødt til at være bevidst om problemet, og evt. finde alternative strategier (altid vand med i bilen, tvinge mig selv til at drikke en liter vand straks jeg kommer hjem, etc). Det negative ved den aktive hydrering er at min vægt er gået 2-3 kg op siden jeg begyndte at vinde væskebalancen tilbage. Man må bare prøve at huske at de kilo man tager på, reelt er kilo man har taget på for længe siden, men som ikke har været synlige fordi jeg er blevet dehydreret samtidig.

 Nå men med ønsket om et godt nytår og mindre stress til mig selv, så lukker vi for årets nytårsbrev.

/styx

Nytårsstatus eller noget i den retning

2. Jan 2013 07:52, styx

Ikke så ofte jeg får skrevet her. Ikke fordi jeg ikke gerne vil, men mere fordi der ikke er noget der driver mig til det. Manglende lyst, eller måske mere at jeg på et tidspunkt blev lidt sky efter at have følt mig meget blottet her. Hvem ved. Men jeg kan da lige komme med en årlig status.

Og lad mig starte med: Godt nytår!

Jobwise så kører tingene. Jeg har været solgt ud 100+ procent og selv stået for kontrakter og mersalg. Det kan firmaet ikke klage på. Og den primære kunde har bedt om en kontrakt på fuld tid for 2013, så der må jeg også antage, at der er fuld tilfredshed. Jeg afsluttede en delopgave som projektleder ved årsskiftet med at ramme budgettet med en afvigelse på ca. 1 procent. Især skarpt, når vi taler om et budget på godt 35 mill. Det har så givet en del stress i december, hvor jeg må erkende, at jeg nåede loftet. Der var ikke meget glæde til jul eller ferie. De 10 fridage er bare forsvundet, og jeg er først ved at finde mig selv nu.

Jeg fører en daglig trænings- og monitorerings-log, og kan se, at jeg i gennemsnit har trænet 4 ud af 7 dage i 2012. Det er ikke dårligt, men det kunne have været bedre. Især her i slutningen af året har jeg ikke holdt kadencen. Jeg har også forsøgt mig med registrering på endomondo, og den giver lidt statistik på tid, som min log ikke giver. Jeg kan se at de uger, der har været som de burde, der ligger jeg på mindst 3 timers træning, mens de uger jeg har magtet sidst på året er lige over 2 timers træning samlet set. Mit oprindelige mål var 3½ time eller 4½ session pr. uge.

Indsatsen har dog langt fra været spildt. Mit blodtryk og blodsukker ligger nu stabilt, hvor det skal, og selvom jeg ikke har tabt mig totalt set, så har jeg bygget godt 3 kg muskler på i løbet af året. Jeg føler mig ikke alt for sikker på min fedtprocentvægts tal, da de dels svinger meget fra dag til dag, og dels bølger uafhængigt af mit øvrige liv over længere tidsforløb.

Jeg har forsøgt mig med mange forskellige kosttilskud over tiden, og kan sige at jeg har et fast batteri, som jeg kan se effekt af, og som jeg 'tror' på, og så en større gruppe, som er inde en periode, men som ryger ud igen, da jeg ikke kan se effekt. 

Kernen er vitaminer og fiskeolie, samt krom, ALA og Kanel. Derudover tager jeg Magnesium ved sovetid (alternativt ZMA) og kreatin ved træningen. 

På listen over dem jeg stadig har inde, men endnu ikke ved om jeg vil beholde er beta-alanin, karnitin og MSM. Jeg tror dog at beta-alanin (trods den besværlige administration) er en jeg beholder. Effekten er mærkbar, og jeg glæder mig til at opleve den, når jeg nu får skruet trænings indsatsen op igen. Karnitinen kan jeg ikke sige jeg ser effekt af (men heller ikke sådan at jeg kan afvise at den virker), og MSM kom ind da jeg havde mange skuldersmerter. Noget jeg siden har kureret med specifikke øvelser og ikke med MSM'en. Jeg kan ikke sige, jeg har set en effekt overhovedet.

På vej ud, efter flere måneders prøve, er CLA. Jeg ser ingen effekt, og når jeg læser reviews af bedre kvalitet, så kan jeg se, at ingen har kunnet eftervise de storslåede påstande, som kom i starten.

På vej ind er dels vinterlysterapi, som jeg lige er startet på, og dels gurkemeje, som endnu ikke er kommet ind i dagsrationen.

Jeg har løbende forsøgt at tilpasse og forbedre min kost, og har set en del på de forskellige lowcarb ting. Jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret et stykke af vejen, men det er ikke så sort-hvidt, som det fremstilles. Især den nye fad, Paleo, er fyldt med hearsay, broscience og anekdotisk sludder. Problemet er at de mest aktive i de danske og internationale fora ikke ved hvad de taler om, og mangler forståelse for kildekritik og naturvidenskabelig metode. Ofte argumenterer de at 'grundlæggeren er doctor, og derfor ...' - men han har en phd i sportsfysiologi, ikke i hverken humanbiologi eller ernæring. Og argumenterne om hvad vi er bygget til etc. er bare for tynde. 

En nyere svensk artikel (lavet i rigtig videnskab) har dokumenteret at over tid så giver en kost med højt proteinindhold stærkt forøget risiko for nyreskader. I Sverige har man de sidste 10-15 år haft en lowcarb variation kaldet LCHF, og man antager at op mod 1/4 del af befolkningen anvender kuren helt eller delvist i perioder. Man har studeret effekten på nyrerne ved at sammenligne kvinder i 40 til 50 års alderen, hvor man har set på den delgruppe, der selv har angivet at de har levet efter LCHF de sidste 10-15 år, og sammenlignet dem med den generelle befolkning. Og der er en klar overfrekvens af nyreproblemer. Ikke overraskende egentlig, for nyrerne står for udskillelsen af kvælstoffer fra proteinforbrændingen. Og hvis man får størstedelen af sin energi fra protein/kød, så stiger belastningen på nyrerne.

Og så er vi tilbage til kernen. Der er meget få langtidsforsøg med disse specielle kostomlægninger, og at argumentere med stenalder-dna og den slags, er bare ikke godt nok. Ingen tvivl om, at den basiskost vi har spist de sidste 20-30 år ikke har været god. Det kan enhver se, og det kan eftervises med alverdens undersøgelser (andelen af overvægtige, andelsen med diabetes 2, etc., etc.). Men hvad man skal ændre på er ikke så lige til.

Jeg har gradvist selv bevæget mig, noget er tentativt, andet velunderbygget, men alt er svært at ændre :-)

Jeg har stort set droppet ris og pasta, samt brød. Jeg spiser stadig kartofler, men meget mere moderat og kun en enkelt pizza i ny og næ. Jeg spiser en del mere kål, rodfrugter, squash og andet grønt, og jeg er stadig usikker på hvor meget jeg vil lade bønner komme ind i min faste madplan. Jeg er blevet meget mere opmærksom på kvaliteten af det kød jeg køber, og selvom jeg stadig primært køber i supermarkedet (fordi de er billigere og nemmere), så er jeg langt mere kritisk. jeg bruger ikke mere kunstige sødemidler og spiser meget mindre slik og søde sager. Jeg drikker primært vand, men tager stadig med glæde en øl eller et glas vin til maden.

I 2013 bliver jeg nødt til at skrue mere på kosten, om ikke andet, så for at tabe mig lidt. Min træning og sundere kost har ikke ført til det ventede vægttab, kun til en 'ommøblering' af kroppen. jeg kommer ikke uden om at skulle sænke mit kalorieindtag. Ikke at det skal være en 'slankekur' men mere en gradvis livsstils ændring. Hvor jeg skal sætte ind er stadig åbent, men jeg har et par ømme punkter: Nødder (jeg har flyttet en del af min lækkersult til nødder), øl (flydende hvidt brød), Portionstørrelserne (jeg spiser et primært/eneste måltid om dagen, og det er gerne meget stort), Fedtstoffer (jeg bruger ad libitum fløde, smør og olie, og det kan nok begrænses lidt). Og så har jeg tænkt lidt på den nyeste amerikanske model, der hedder faste. En til 2 dage om ugen med ingen eller kun meget begrænset kost. Det virker tilsyneladende både Livsforlængende og anticarcinogent?

Kort sagt så vil jeg fortsætte min vej til et sundere og forhåbentlig længere liv. Målet er at få en masse liv ud af min pension :-)

Tilbage på jernet igen

9. Sep 2012 09:27, styx


Det var åbenbart ikke overtræning men en virus, som plagede mig i 3 uger, og da jeg endelig kom igang igen, fik jeg 'ødelagt' min ene fod ved at løbe i forkert fodtøj. Så en uge mere med tilbageholdende adfærd.

Men nu er den der vist igen, og trods de mange afbræk (eller måske netop fordi), så er jeg nu blevet lidt, og nogle steder meget, bedre i de forskellige øvelser. Deload teorien og de lange restituerings-pauser virker åbenbart.

Bare ærgerligt at både fedtprocent og vægt ikke har det på samme    måde :-)

Jeg må se om ikke jeg kan finde en balance, hvor intensitet og volume set over ugen bliver nok til at sænke vægt, fedtprocent, blodtryk, puls og blodsukker, men uden at overtræne de enkelte muskelgrupper.

Det kommer, til dels, til at give sig selv, for arbejdet trækker så hårdt nu, at jeg ikke kan finde træningstid på de fleste hverdage. Rigtigt ærgerligt, og desværre er arbejdsbelastningen begyndt at indeholde stærkt negative elementer, men mere om det i en anden post.

Min styrke, kondition og hurtighed er alle i fremgang, og alt taget i betragtning i langt bedre stand end forventet.

 

Jeg har trænet så hårdt

18. Aug 2012 23:05, styx



Så hårdt at jeg har taget 2,5 kg muskler på de sidste 6 måner
Så hårdt at jeg er pump'd all the time
Så hårdt at jeg kan løbe 2-3 gange så hurtigt som jeg nogensinde har kunnet
Så hårdt at jeg kan løfte mere end jeg har kunnet før
Så hårdt at min livvidde er faldet med 15 cm de sidste 8 måneder
Så hårdt at min puls og blodtryk i hvile er en joke (114/61 med 49 beats)
Og
Så hårdt at mine skuldre gør evigt ondt og kræver særlige øvelser (rotatorcuffs)
Så hårdt at min træningsbænk er for svag og skal skiftes
Så hårdt at jeg fik min første chokerende 'fiber' nogensinde
Så hårdt at min selvfølelse kræver mere større vægte hele tiden
Og
Så hårdt at jeg nu har måtte lære om deload 
Så hårdt at jeg nu kender symptomerne overreach
Så hårdt at jeg ved hvad overtræning er
Så hårdt at jeg kender symptomerne på begge indgående og håber jeg har fået en virus.
*fuck*

Men jeg er på den lange bane sundere, stærkere og et bedre liv end jeg har været i mange, mange år.
 
Nu skal jeg bare lære at deloade, holde fri ind i mellem, og så presse på den rette måde (ikke over 10% stigning pr. uge i intensitet*volumen). 
*Suk* 
 

Så er ferien næsten brugt

4. Aug 2012 10:27, styx

Og man fristes til en kort status. 

Jeg synes som altid, at ferie er noget sært noget. Ikke noget man bliver glad af, eller føler sig tilfreds med. Var en tur ude og se motorløb i Europa. Det var ganske godt og tilfredsstillende, men de efterfølgende uger hjemme har været lidt tomme. Man har en masse 'ting' man vil nå i ferien og plages af lidt dårlig samvittighed, og nu da man er på vej ind i de sidste dage, så ser man, at man har nået en stor del af det udlovede, men ikke har slappet specielt af, og nu er så sløv og uoplagt, at man i stedet er tæt på at være deprimeret. Det er det samme hvert år.

Jeg har dog succes med enkelte ting, som er faldet i ferien. Mit træningsregime har været stoppet af en fibersprængning for et par måneder siden, men er tilbage på skinner, og som en helt ny feature, så er jeg begyndt at løbe i naturen! Ret vildt, og det har aldrig været i plan eller forventning. Men det er stort for mig, for jeg har aldrig gjort det før.

Og det gav så mulighed for at lave en ruteopmåling og en tidsmåling på det opmålte, og jeg kan således aflæse både hastighed og kondital. Det var faktisk kun lavt, ikke værre :-)

I forhold til alle de øvrige elementer i min sundhedsplan, så kan jeg fortælle at jeg er helt fri af vanddrivende medicin og spiser bælgfrugter efter lyst, og begge dele uden synlige bivirkninger. Mit blodtryk, blodsukker og puls er stadig smukke. Og jeg kan mærke, at sammenlignet med tidligere, så er mit overskud under stress mærkbart større. Jeg kørte hjem fra tyskland uden forudgående nattesøvn, så jeg var hjemme ved 03-tiden, og med humøret i behold. Det er normalt noget af en styrkeprøve, hvor jeg bliver pænt sammenbidt til slut.

Jeg træner med højere og højere vægte, i et bredt regime af øvelser, og spiser stadig frit men velovervejet, og min vægt står stadig bomstille. Tilsvarende er min fedtprocent stort set uændret.
 
Hvilket er højst besynderligt, for når jeg ser og føler på min krop, så er ændringerne nu markante, man kan se svulmende overarmsmuskler. Min nakke og ryg er blevet tydeligt defineret, og jeg er begyndt at få aftegninger af sixpack'en i hver side af maven. Min livvidde falder stadig tydeligt ( 3-4 cm på de sidste 2 måneder), og min krop som helhed virker meget mere harmonisk, uanset vinklen. Alt dette kan naturligvis mærkes på tøjet, hvor ting, der var røget bag i skabet, nu er fremme igen.

Jeg har dog, udover den yderst overraskende oplevelse af en fibersprængning, været plaget af skuldersmerter stort set siden jul. Jeg kan mærke, det holder mig tilbage i nogle øvelser, og det er ærligt talt smertefuldt. Jeg har snakket med kiropraktor og læst på nettet, men først i forbindelse med lidt off-time snak med en ny 'kollega' hos kunden, som dyrker muskeltræning på højt niveau, fik jeg clouet. Det er ikke fiber og led, der smerter, men de små støttemuskler i skulderen, som overbelastes.Man skal køre et særskilt træningsset med lave vægte for dem. Muskelkomplekset, der støtter skulderen kaldes rotatorcuff, og kan stimuleres med 4 forskellige bevægelser. Allerede efter et par uger kan jeg mærke en stor forbedring, men jeg skylder endnu en del ro og specifik træning til de muskler.
 
Kort sagt, stærk, sund og klar til kamp med hverdagen igen, trods den noget uoplagte følelse mentalt. 

Spammere fra Kina

18. Apr 2012 10:05, styx

Jeg får mine kommentarfelter spammet hele tiden med meningsløse tekster på engelsk (sort of :-P ) og med en afsender, som er et link til en kopivareshop. Det er den samme spammer som kommer igen og igen med intervaller på et par dage til en uge, og lægger enslydende kommentarer på 3-5 indlæg.

Spammeren er identificeret med følgende kendetegn:
Browser: MSIE v8.X på Win XP med opløsning 1440x900 32 bit, sprog: kinesisk, og IP: 59.58.128.251

Virker både ret organiseret og meget primitivt. Jeg kan desværre ikke blokere for enkelt IP'er her, men må slette når jeg finder dem. Desværre så snyder det tælleren, som viser antallet af kommentarer uanset, de er slettet.

Så ser du disse kommentarer, så se forbi dem. Det ER spam, og de bliver slettet hurtigst muligt.

Jaja, så får i det

15. Mar 2012 15:17, styx

Jeg ved godt i hellere vil læse med, når jeg hudfletter og spidder kollegaer og andre folk i mit nærmiljø. Og så må jeg jo hellere give jer lidt med min galdefyldte pen.

Jeg har jo nu den blandende fornøjelse at være en indhyret hånd, en daglejer, som skal løfte de opgaver de ansatte er for svage, dovne og dumme til at løse. Samt løbe den altafgørende risiko ved at træffe beslutninger og -gys- tage ansvar. Ingen ansatte hos kunden tør tage bolden, og risikere senere at have "taget fejl", og slet ikke risikere at udføre alt det arbejde der er forbundet med faktisk at løse en opgave.

Det er en patetisk blanding af talentløse dilettanter, naragtige selvfede idioter og reelt komplet slappe hundehoveder. Ingen fremdrift uden købt hjælp. Og ledelsen, som består af en blanding af det offentliges karriere-riddere, overforfremmede teknikere og almindelige tågehorn, som bare er gledet igennem, har ingen midler til at få de ansatte til at flytte sig.

Politikken, når man laver ledere, er som altid, at alle forfremmes til det niveau de ikke kan klare  - og ikke videre, fordi de nu er åbenlyst inkompetente, men heller aldrig ned igen til deres rette niveau.

De fleste af disse, i ånden mellem-ledere, erkender at de kun kan få succes, hvis deres enhed producerer, udvikler noget eller viser fremdrift. Men dette er så konfliktfyldt, fordi medarbejderne driver den af, og de andre enheder modarbejder en mulig fremdrift hos alle andre.

Så hvad gør en leder, som vil have den sjældne karrierresucces, eller endnu mere sjældent, faktisk vil noget positivt for virksomheden? Han hyrer eksterne ind, som kan tage bøvlet og løbe risikoen for at tage fej. Fejl er i denne sammenhæng rent politisk, da det afgøres af andre i organisationen uden objektive mål. Kort sagt er det ganske ufarligt for den lejede hjælp, da kritik fra kollegaer i sagens natur er ligegyldig, og udråbte fejl blot betyder at man bytter plads/kunde.

Så mit liv som lejesvend er egentlig ganske let. Jeg skal bare performe lidt mere end de næsten sovende ansatte, og jeg skal træffe beslutninger. Begge dele noget jeg næsten ikke kan undgå at gøre. Og så har man succes.

Resultatet er så også, at kvaliteten af de indhyrede kompetencer er af meget ujævn for ikke at sige vigende karakter. Og de svage lejesvende har en stor interesse i at sikre at ingen andre lejesvende gennem deres indsats får stillet dem i dårligt lys. Så de bruger uendeligt med tid på at spænde ben og bagtale andre lejesvende. Og således er festen i gang.

Life in the public sector as a hired hand.

Jeg har lige i dag fornøjelsen *stærk ironi indgår* af at læse en 10 sider indstilling til udvidelse af et i forvejen opblæst og mediefokuseret projekt. Det er naturligvis skrevet af en 'senior specialist blahblah' fra en konsulentvirksomhed med mange folk på stedet, og dels skrevet på ret dårligt dansk, og dels skrevet i anekdotisk form, hvor hverken opgaveformulering, rammer, eller afklaringer kan findes særligt præcist. Men indstillingen slutter med citat fra en personlig mail fra en sælger, som tilbyder at 'løse' dette ikke-afdækkede 'problem' for kun knapt 7 millioner plus et årligt supportfee af passende stor størrelse.

Jo-tak. Det var rart at se at du havde snakket lidt med nogen og været ude i det gode vejr, og at se at du se personligt kender en sælger som liiige har det rette produkt til dette ikke helt åbenlyse problem, du kredser om. Hvis ikke det lykkes mig at stoppe det, så vil jeg godt nok være ramt på min faglighed. Men nu må vi se - det kan jo være 'politisk' *sic*

Bryder mig ikke om tanken

10. Mar 2012 13:13, styx

Min blog skal ikke udvikle sig til en helse/trænings/guru/sundheds-blog fuld af gode råd og komplet uvidenskabelig hearsay og anekdotiske 'beviser'.

Men jeg skylder jo lissom en update, ing. :-D

Og nu har mit stress for en stor del lagt sig, mens min træning og livsstilsændring har bidt sig fast. Desværre har min vægt også bidt sig fast de sidste 4-5 uger. Men jeg kan mærke at jeg både bliver stærkere og at min krop forandrer sig. Jeg har netop med tanke på det med manglende vægttab købt en analysevægt (gadgetglad som jeg er), for så at kunne glædes over en faldende fedtprocent og en stigende muskelprocent.

Desværre så har det heller ikke kunnet trøste mig, nu hvor massen er den samme. Fedtprocenten bølger lidt, men ikke signifikant nedad, og muskelprocenten synes at ligge klippefast :-(

Kort sagt, svært at holde motivationen. Jeg har dog gradvist udvidet træningsprogrammet og ligeså øget de vægte jeg træner med. Og så er jeg begyndt at drikke proteinpulver sammen med træningen for ikke at ende med at nedbryde musklerne med hård træning (bizart, men muligt).

Det lægger naturligvis nogle kalorier til kostplanen, som jeg ikke har kompenseret for andet steds, men jeg må indrømme at jeg hellere vil bygge kondi og muskler end blot tabe mig. Og min kostplan indeholder hverken vægte eller mål, bare ting jeg undgår.

Og så er vi egentlig tilbage ved hovedfokus.

Jeg vil hverken tabe 100 kilo på 6 uger, eller vinde en bodybuilderkonkurrence. Jeg vil være sundere!

Og jeg vil gøre mit bedste for at sikre, at jeg får en god alderdom med en frisk krop. Ret banalt, men dog helt centralt for min indsats.

Så selvom det smerter mig at se vægten stå stille, og se en fedtprocent, som ikke falder, så kan jeg på alle andre måder se fremgang. Mit blodsukker ligger stabilt i den rigtige ende af skalaen, mit blodtryk er stabilt og lavt på den sunde måde (uden de piller jeg har taget fast i 6-7 år).

Det eneste jeg stadig kæmper med at slippe er nogle vanddrivende piller min læge gav mig for godt 10 år siden, og som ingen har ville stoppe med siden. Jeg fik dem efter en lang kold lungebetændelse, hvor jeg fik vand i lungerne. Ingen har siden set på behovet, og de få gange, hvor det er smuttet med at forny recepten har jeg straks taget 3-4 kg på, og de ryger af igen, når jeg kommer på pillerne igen.

Jeg har i næsten ligeså mange år været plaget af tilbagevendende urinsur gigt, som jeg har afvist behandling for, men som har gjort, at jeg må begrænse mit indtag af bl.a. bælgfrugter meget. Ingen har gjort mig opmærksom på den direkte kobling mellem de vanddrivende og urinsyreophobningen. Jeg faldt over det ved at tilfælde for nogle måneder siden og efter at have læst hvad jeg kan finde af pålidelig information på nettet, så virker de vanddrivende ved at reabsorbere salte i nyrene for dermed at drive mere væske ud, og at denne mekanisme også hæmmer udskillelsen af urinsyren. Pis.

Så for at kunne spise mere alsidigt og slippe for de smertefulde anfald, så kunne det være rart at slippe for de vanddrivende. Al litteratur jeg har fundet tilsiger dels at man bør prøve efter en vis tid (forudsat det ikke er permanent behandling for hjerteproblemer eller meget forhøjet blodtryk) at stoppe, og dels, at der er en stor risiko for rebound-effekt, der betyder at man ved ophør af behandlingen får bundet en masse vand i kroppen. Altså som jeg har oplevet. Man skal derfor trappes ned.

Jeg kontaktede min læge, for at få lavet en nedtrapning, og da midlet findes på markedet i ½ dosis foreslog jeg, at vi starter med at omlægge trinvis til den lavere dosis (livrem og seler metoden). Han afviste blankt og snakkede om medicin for urinsur gigt. Virkeligt tåbeligt, for jeg fortæller jo klart, at det skal være forsigtigt og monitoreret, og at jeg er klar over, at det kan vise sig, at jeg IKKE kan undvære medicinen. Men man *bør* da prøve.

Så nu har jeg selv lavet en nedtrapningsplan, som jeg er begyndt på. Så må vi se. Jeg kan allerede smage de kogte bønner, jeg skal have hver dag, når nedtrapningen er slut. :-P

Så kort sagt her går det godt, men ikke så godt som jeg havde håbet i starten. Det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og mere planlægning, og måske skal jeg ændre lidt mere på kosten. Men man kan ikke både bygge muskler og spise for at tabe sig.

PS. jeg fik btw den lønforhøjelse jeg fortjener - eller rettere en forhøjelse som fortjent, men ikke så meget som jeg synes jeg fortjener :-)

Og efter en lille tænkepause

15. Jan 2012 14:41, styx

Så må jeg hellere følge op :)

Stadig plaget af småsygdom med forkølelse og deslige, og træthed, men faktisk på nippet til at få indhentet de 'tunge' opgaver, som var uløste og tog hele udsynet. Stor del på plads eller i rimelig proces, og en vis ro er ved at indfinde sig. Jeg tror jeg kommer til at både løse det hele OG overleve til nye opgaver.

Ikke i en sådan grad, at jeg nu er i overskud, eller ovenpå. Næh-nej. Men jeg er da i det mindste ikke uden udsigt til ro. Nu skal jeg så bare finde det i mig selv - og det er nok det sværeste.

Jeg er stadig plaget af 'service-genet' og trangen til at sikre at alle er tilfredse. Og min hustru er selv pænt presset og under stress, så hun reagerer omvendt, og bliver aldeles umeddelsom og stærkt irriteret, når jeg spørger til hendes befindende. Og sådan kan vi så køre hinanden op i en spids.

Jeg er tilbage på motion og fornuftig mad, og har ikke fået problemer ud af julemad etc. Fik dog mellem jul og nytår foretaget et valg (for at spare mig selv), som medførte at jeg fik mit knæ f*cked op i begyndelsen af januar. Men da jeg fik årsag og sammenhæng på plads, så har jeg kunnet rette skaden ud på en uge, og er næsten uden gener igen. Tåbeligt.

Har i øvrigt set på et produkt, som sælges frit, bl.a. på de lokale apoteker, der blokerer for optagelsen af op til 2/3 af de komplekse kulhydrater man indtager (altså ikke sukker etc, men brød, pasta, kartofler, og alt andet stivelse). Det er amylazen i fordøjelsen som hæmmes, og det skulle altså både nedsætte sult, blodsukker og helt generelt fordøjelsen af disse større kulhydrater. Eneste bivirkning er at den manglende fordøjelse, giver næring til bakterier længere nede i tarmen, med deraf følgende gas-udvikling. Det kan tages til-og-fra og før de måltider man vil hæmme optagelsen fra. Og så tænker man jo straks på dage med festmad eller andet gæstebudsagtigt, hvor man kan spolere sin kur på en enkelt dag. Men jeg må nok 'prøvekøre' dem privat et par gange først for at bedømme gas-effekten, og om den vil virke mod hensigten.

Men jeg synes egentlig ikke at jeg behøver hjælp på at knække vægten. Mine måltider er nu naturligt lidt mindre, og jeg spiser (som regel) low-GI mad med rigeligt med sunde indgredienser.

Jeg træner jo også ret konstant, og kan føle at min krop ændrer form, så jeg har købt en fedtprocent vægt, for at se om man kan se udviklingen tydeligere der. Jeg tror (uden at have det dokumenteret) at jeg taber mig langsomt totalt, men at jeg reelt taber en del fedt, og samtidig bygger muskler. Glæder mig til at se om det holder stik.

Og PS. Godt nytår !

Det var så den jul

26. Dec 2011 22:22, styx

Et eller andet sted kan jeg godt mærke jeg slås mod noget stress. Ikke afslappet, ikke glad, og i 'servicemode' hele tiden. Dagene er gået godt, i og for sig, gaverne var fine og maden var god, og alle virker tilfredse, men...

Jeg er træt, og ikke i ro eller glad, bare bagud, optaget af de mangler. Jeg ser ikke mål, men udeståender og problemer. Sært.

Jeg er gået tilbage til at måle min egen tilfredshed i andres tilfredshed med mine 'ydelser'. Min mad (som var perfekt), min omsorg (som altid er varm), og min opmærksomhed (som nu er på red-alert). Kort sagt, jeg bliver aldrig tilfreds - jeg er f*cked, og ikke på den gode måde.

Julen plejer at være en af de højtider jeg kan nyde, men denne gang, så har jeg bae så mange uforløste problemer og hængepartier, at jeg slet ikke slapperr af - og i morgen er det arbejde - IGEN?  Problemerne hober sig op.

Jeg mangler mindst 10 fridage mere, og succes med de 'pinde' jeg har.

Entreprenøren på min kloak stod over - igen - med en ny historie, og fik lige i farten fortalt, at sidste udsættelse nok ikke var sand. F*ck. Jeg er til grin for en dum gravko-fører, og for halvandethundrede tusind svenske kronor. Hans prioritering, er hastekunder før mig, og han mener ikke han skylder mig en indsats. Jeg har foreløbigt brændt fridage af for rundt regnet 12.500 danske kroner forgæves for ham. Han har sidste udkald denne gang. Holder han ikke aftalen, så ryger han ud. Og det værste er at jeg tror ikke han er klar over at jeg mener alvor..... *pxs*

Og jobwise så trigger det mig at jeg fik at vide at jeg lå under gennemsnittet og nu er kommet op lige over i løn - no matter at det nu er den bedste løn jeg har haft. Jeg føler mig krænket og p*sset på. Mine såkaldte 'kollegaer' er n*sseløsebabyer, som ikke vil tage ansvar. Når jeg slider mere end de andre, så vil jeg sq anderkendes for det. Selvom 'kollegaerne' nok er smartere end mig, for de lægger ikke r*v til firmaet. Har jeg fortalt hvordan direktøren griber salg an? Han krænker kunden groft og forventer han i skræk for egne udstillede mangler køber han vore ydelser. Is he stupid? And me too for supporting this.

Jeg siger ikke op, fordi jeg passer hand-in-glove med kunden og lønnen er nok til mit liv, men jeg har svært ved at refere til mig selv som repræsentant for firmaet :-/

Og så er der alle de 'små' ting. Blodsukkeret, vægten, og løbebåndet, som skal flyttes ned i stueetagen, fordi det belaster etageadskildelsen for hårdt. Og gaverne som skal hænges op og på plads, og maden som skal være perfekt.

Og kort sagt, mig som regrerer til service-enheden, der skal gøre alle tilfredse, før jeg selv kan finde ro. F*CK.

F*CK julen, f*ck ferien, som dårligt findes, f*ck nytåret, som bare er en weekend. Jeg vil for fucking bleeding fanden bare elskes og værdsættes- really.  Simple as that.

Kan i for fucking fanden ikke bare tage jer sammen og fortælle mig i er tilfredse - allesammen? NU? og HER? og så give mig lidt FRED! Inden jeg slår jeg alle sammen til spillemæmd -Please.

Sundhed, vægt og motion

14. Dec 2011 08:12, styx

*Adrr* Kedeligt emne, men .. lige nu så fylder temaet en del i mit liv. Så nu kommer der et skulp over på bloggen også.

Jeg har længe vidst, at jeg vejer for meget, og også mærket, at min kondi var vigende, men for et års tid siden blev jeg gjort opmærksom på, at jeg havde højt blodsukker. Jeg er arveligt belastet med diabetes 2 i familien, så jeg var ikke glad for beskeden. Jeg gjorde en moderat indsats, men ikke så overvældende, at det betød alverden. Jeg ville helst være fri for at erkende problemet.

Jeg har for nogle år siden fået behandling for for højt blodtryk, selvom jeg aldrig selv har oplevet en måling, der ikke var normal siden. Tror det var stress-induceret, og et jobskifte løste det problem ( http://styx.smartlog.dk/2006-09 ). Men når man sættes på den slags medicin, er der ingen læger som vil tage det fra en igen.

Nu har jeg så igen for nogle måneder siden konstateret, at mit fastende blodsukker lå for højt - ikke helt deroppe hvor sygdomsstemplet var sikkert, men højere end det 'burde'. Jeg er fan af gadgets, så jeg har bl.a. blodtryksmåler og blodsukkermåler hjemme, så jeg kan monitorere mig selv. Og ved målinger flere gange dagligt, kunne jeg se at blodsukkeret 'flagrerede'.

Så jeg tog fat i sagen, og satte et simpelt program op med motion og moderat kostændring. Resultatet vidste sig hurtigt i et mere jævnt blodsukker og efter kort tid, et så lavt blodtryk, at jeg var ved at være alvorligt sløj. Jeg besluttede på egen hånd at droppe behandlingen mod for højt blodtryk, og har stadig et moderat til lavt blodtryk (for de 'indviede'er det omkring 110/70) og efter min daglige motionsindsats er min hvilepuls nede mod 50.

Jeg har læst op på emnet, og fandt, at min 'tilstand' meget vel kunne være reversibel, eller i det mindste kontrolerbar, da det formentlig drejer som om en kombination af faktorer, jeg kan påvirke. Den primære årsag er nedsat insulinfølsomhed i musklerne, og sekundært en overvægt, som gør, at insulinen alene medfører dannelse af flere fedtdepoter. Så for at øge insulinfølsomheden skal man bare træne de enkelte muskler, og jo flere og større muskler, man får i spil, jo bedre vil ens egen insulinsystem virke. Det andet man kan gøre, er naturligvis at belaste sin blodsukkerstyring mindre, ved at spise mad, som ikke går direkte i blodet som sukker. Kort sagt se på GI (Glycemisk Index), og spise færre forarbejdede kulhydrater, og mere fiberrig kost.

Og med daglig motion og færre letoptagelige kulhydrater, så falder vægten næsten af sig selv. Hvilket på sigt bedrer både insulinfølsomhed og blodtryk. Det er som en god spiral, hvor også min appetit og mine vaner langsomt selv retter sig ind til en sundere livsstil.

Selvom tallene på vægten bliver mindre, så er effekten tydeligst, når man pludselig føler sig mindre/tyndere. Vægttabet dækker jo også over et skifte i fedt/muskel ratio, og muskler vokser meget, når man begynder at træne. Kort sagt win med win på. Nu er jeg bare spændt på om huden vil trække sig med ind, eller om jeg skal til at rende rundt med slap hud over det hele :-)

Skrivelysten?

11. Dec 2011 09:54, styx

Sært som skrivelysten dukker op. Og jeg er ikke engang vred eller frustreret. Eller ikke ret meget i hvert fald. Men jeg har lidt ro og tid, lige nu. Måske er det derfra det kommer. Føles rart igen at have fundet den strøm, der vil ud.

Nu er jeg bare så langt fra præmisserne, at jeg lige skal læse op. Skriver jeg kun om mig og mit job, eller er jeg også pseudoåbent om mit privatliv, hustru, fritdsaktiviteter. Jeg må læse og føle mig frem. kan bare mærke at der er ting, der vil ud, og jeg har fået slået et hul ind til dem :-)

Så må vi se om der er læsere, eller om de er tabt for altid.

More to come.

Målopfyldelse

10. Dec 2011 13:40, styx

Jeg kan mærkeligt nok ikke finde siden her på smartlog, men har den i mine noter fra december 2006. Og da jeg fik øje på den synes jeg det kunne være rigtigt sjovt at lave en follow-up.

Listen var 25 ting jeg gerne ville gøre i 2007 eller de nærmeste år efter - ikke livsmål, men inden for nogle år. Her er den:


25 ting jeg gerne vil gøre eller prøve helst i 2007 :
1.  Se Formel 1 i Monaco
2.  Købe en seriøs bil, som f.eks en XXX (og jeg skal nok ikke nævne mærket, men jeg tænker på en bil, der gør sig godt i rally, og som fås forklædt som almindelig familiebil)
3.  Købe et godt hus tæt på vandet
4.  Flytte til Sverige (så de 2 foregående kan ske :-))
5.  Se mindst 2 Formel 1 løb i 2007-sæsonen live -
blev kun 1 løb live /år, men hvert år siden
6.  Komme til et Le mans løb (uden at gå alt for meget på kompromis med min komfort)
7.  Igen opleve glæden ved at gå på arbejde og have lysten til at præstere
8.  Fange en havørred igen (bare se at komme ud at fiske igen)
9.  Fisketur på Øresund efter sild/torsk
10. Ferieuge på Alderney / Guernsey
11. Trackday i egen bil -
både og - går til trackday, men kører ikke min egen bil
12. Racerweekend med testkørsel i rigtig Formel 1 bil
13. Koncert med Motörhead igen
14. Koncert med Motörhead på et af de rigtige britiske klubspillesteder (Hammersmith etc)
15. Tabe mig og begynde at løfte jern igen
16. Få en ordentlig kondi igen
- på vej derhen
17. En uge til New York
18. Evt. forlænget med en uge i Rocky Mountains eller naturtur i Canada
19. En fiske-/vandretur i Finland / Nordsverige
20. Eje en Maserati, bare for en tid. Nok til at give den nogle alvorlige tæsk.
21. Gøre mere ud af at komme til at køre gocart for sjov
22. Få erhvervet det motorcykelkort
23. Få oprettet en rigtig firma-adresse istedet for at bruge min private til firmaet
24. Måske få hvervet en af mine bedste venner med til mit nye arbejde
- lykkedes ikke dengang, men nu arbejder jeg for ham i stedet.
25. Fortsat have penge nok, så jeg kan gå ud og høre musik, spise, drikke, som jeg plejer (ja, den lyder lidt tynd, men handler om at jeg skal fastholde at mine andre mål ikke kommer til at koste den frihed jeg har nu).

Så jeg har opfyldt 9 mål helt (streget ud) og 4 mål delvist (kommenteret i fed). Det vil jeg erklære ikke-skidt, eller ligefrem flot. Tæt på ½ delen af mine mål ud over de daglige opfyldt på en eller anden måde over en 4 års periode.

Og når jeg ser ned over listen så er der 4 eller 5 mål jeg helt har droppet at arbejde på, og som jeg ikke i dag vil opfatte som ønsker jeg ville strække mig efter.

Egentlig en overraskende konklusion. Jeg har nået godt ½ delen af mine drømmemål, og af dem jeg ikke har nået har jeg reelt droppet næsten ½ delen. Så der er kun 4 uopfyldte mål, jeg ville lade overleve til en ny liste. Ret vildt. :-)

Stadig her,,,

9. Dec 2011 10:57, styx

Så gik der lige et ½ år mere, og lidt til. Men jeg har haft rigtigt travlt, været fuldtid hos en kunde, som kræver fast tilstedeværelse og som har kontor, der giver mig 2-3 timers daglig transport. 10 - 11 timer hjemmefra 5 dage om ugen + lektier, og så det interne i mit firma. Så er der ikke meget tilbage til fritid.

Alt ender i praktik og logistik, samt de store ting, som *skal* løses. På den private opgavefront, har vi i efteråret måtte erkende, at den rørlægning kommunen forlangte udbedret, ikke kunne udføres som entreprenøren lovede. Så vi har måtte skifte, både entreprenør og plan. Ny tilladelse fra kommunen. Og gik lige fra 20k til 150k for hele projektet. Men så er det heller ikke bare for at opnå en ny godkendelse, men en plan der dækker alt. Og f*ck hvor har det trukket tid og kræfter at få alt det på plads, for så at få beskeden dagen før gravestart i går, at entreprenøren må udsætte, fordi udstyret er i restordre. Han håber at få det hjem til jul, og hvis vinteren ikke ....  bla-bla... mellem jul og nytår .... ellers det nye år?... *suk*

Men i det mindste har jeg fået flyttet 10 buske og et hegn, samt beskåret en del trær, hvor der skal graves. Så det er klar - hvis det bliver til noget.

Livet som husejer har sine ups and downs, og jeg må indrømme at jeg selv synes, jeg tager opgaven fuldt ud, men ind imellem, så er jeg træt af at være bagud hele tiden. Det er ufatteligt så mange timers vedligehold, der er over et år, udover forbedringer og ændringer, og de ting som bare *skal* ordnes.

Omvendt, så har jeg en ubetalelig glæde ved at bo i egen bolig. Jeg bestemmer, jeg styrer, hvad der sker og hvornår. Ikke en udlejer, ejerforening, dum nabo eller lignende, nestemmer over mit liv. Min stresstærskel er tydeligt højere, fordi der ikke er et konstant slid fra omverdenen, og nu hvor jeg dårligt nok har naboer, er det helt ideelt.

Jeg går lige nu på en større offentlig arbejdsplads, der som så ofte i det offentlige, er under omlægning/restrukturering/sammenlægning/whatever. Ressurcerne, der går på at løse disse infrastrukturting gør, at arbejdsindsatsen bliver om muligt endnu mindre. Og det er ikke meget de laver, for nu at være ærlig. Når man tænker på at kun ca. ½ delen af danskerne i den arbejdsduelige alder har job, og af disse er godt ½ delen offentligt ansatte, så er det mindre en 25% af de voksne danskere under pensionalderen, som reelt kan trække 'nye penge' ind i statskassen. Og når man så som jeg arbejder som leverandør til det offentlige, så er man jo en del af samme kredsløb. Og det de/vi udføreri offentlig ansættelse burde kunne udføres af 1/3 ansatte, hvis man bare stillede krav til kvaliteten. Forstemmende tanke.

Og med en storrumstradition og hensynsløs kultur, så er det mig ikke muligt at arbejde effektivt mere end højst 30% af min tid. Jeg præsterer omkring 25-40% af det jeg ved jeg normalt kan, og jeg er samtidig dødtræt og ødelagt når jeg kommer hjem. Støj, uro og dårlig luft gør at man er mørbanket efter mindre end 8 timer på jobbet. Og kunden betaler for fremmødet, men man sidder ofte tilbage med følelsen af, at man sælger for lidt for dyrt, og hvad værre er, så koster det en selv personligt meget mere end den tid man er hjemmefra, fordi man slides så hårdt. Ingen skal fortælle mig at storrumskontorer giver gevinster. Kun særlige funktioner, hvor man ikke har sin faste plads, men f.eks. servicedesk eller reception, kan med fordel drives samlet.

Vi har aftalt at da vi begge har haft et stigende arbejdspres frem mod vinteren, så kører vi denne jul helt lowkey. Foreløbigt er det eneste rigtigt julede et kalenderlys, som vi har tændt 1 gang. men vi havde som sagt også forventet at denne uge havde været optaget af fridage med entreprenøren som lukkede for vand og alt.

Istedet så sidder jeg hjemme fra med en luftvejsinfektion, og en usikker plan om rørskiftet mellem jul og nytår.

Og så fik jeg en lønregulering i efteråret. Med ejerens ord, så jeg denne gang kom over gennemsnittet af mine kollegaer. Som stort set alle er nyuddannede og umodne udviklertyper, der ikke kan løse problemer på egen hånd. Og det er ellers det firmaet påstår vi gør. Så jeg burde jo være en stjerne, men nej. jeg er bare lidt til grin. Fedt at høre, tak for det. Jeg kan selv se hvem i mener jeg er lige med. F*ck that!

Næste år ser ikke ud til at starte mere stille med job og opgaver til os begge, så alt skal bare gøres funktionelt, simpelt og målrettet. Og med udviklingen i finanskrisen er det noget af et gamble hvordan man skal organisere sin økonomi. Skal man gå efter placere penge i sikre papirer, ejendomme eller i sin pensionskasse? Skal man i stedet nedbringe al den gæld man kan nu, fordi faste værdier vil bestå, og kan belånes igen hvis man senere vil bruge værdien (til pension f.eks.). Om 10 år er det værditab man vil have på fysisk ejendom de næste par år, indhentet igen, og man vil samlet set få et afkast, der overstiger inflationen + lidt forrentning. Eller skal man købe guld for alt man kan skaffe og gemme det til bedre tider. Guld er steget med flere hundrede procent over de sidste mange år, og har altid været det sikre valg i krisetider.


Og så blev det hele til et indlæg om økonomi. Ikke planen, men det var åbenbart hvad jeg havde i tankerne, da jeg satte mig til tasterne.

Det er jo ikke fordi det rykker her?

12. Apr 2011 10:16, styx

Jeg formoder ikke jeg har nogen læsere tilbage, og med blogbot ude af drift, ser ingen, hvis der kommer nye indlæg. Så hvorfor skrive?

Ja egentlig begyndte jeg for mig selv, og alle indlæg er stort set drevet af min egen lyst til at få nogen ting på plads eller rettere ud. Som outlet har det været befriende og fantastisk, men periodisk lidt for 'farligt'. Jeg ønsker jo ikke at tage en konsekvens af mine tanker, og derfor udtrykker jeg dem på anonym vis. Men anonymiteten har nok ikke været hel tæt fra min side, og emnerne har været svære at skrive uden at afsløre for mange (genkendelige) detaljer. Det har føltes sværere og sværere at fortsætte uden at risikere blottelsen.

Med mit seneste jobskifte, og de alligevel mange, som kender mig bag signaturen, så har jeg tabt lysten til at slippe damp ud her. Og så er det blevet svært at finde lysten til at skrive. Jeg må erkende, at min primære drivkraft for at skrive var/er vrede og frustration, og selvom jeg stadig oplever både vrede, frustration og idiotiske mennesker, og stadig gør mig 'onde tanker' om dette eller hint, så frister det ikke på samme måde at belyse det offentligt.

Jeg overvejede en tid om jeg skulle starte en helt ny anonym blog for at få luft frit og uhæmmet, men synes stadig, at detaljerne omkring mit arbejde gør mig for 'synlig' i den relativt lille kreds jeg færdes i professionelt. Og med facebook og twitter har jeg fået smidt lidt finker af panden fra tid til anden. Meget værre faktisk, for der er jeg på som mig selv, og med kollegaer og venner som tilhørere. Og jeg har da også fået slettet et par statusopdateringer / kommentarer, når jeg har besindet mig lidt.
Det er SÅ befriende at sige det, at blive vred og bruse op, slippe løs og få sagt det. Men prisen for at gøre det offentligt er bare for høj.

Der er en holdning i samfundet omkring vrede, som ind i mellem overrasker mig. Man er så fandens konfliktsky. Senest var jeg ved at falde af stolen over 'sagen' om Bertel Haarders vrede. De klip jeg så, der var han tydeligt frustreret og utilfreds, men agressiv og truende? nej, ikke det mindste. Men hvis folk synes, det var slemt, så må jeg jo i den skala være en atombombe, når jeg giver slip.

Ind i mellem, når tåberne bliver for meget så siger jeg det åbent og direkte, og jeg ser at folk bliver bange og kuede, men egentlig, så har jeg altid troet, at det var fordi de erkendte at de havde dummet sig, og følte skyld og skam. Ikke banal skræk for mit vredesudbrud. Min mimik, gestik og direkte facon har fra tid til anden givet mig en etiket, som 'psykopat'. Og det har jeg fundet komisk, men måske det faktisk er sådan folkestemningen er. At man må være hæmningsløs for at blive synligt vred på folk?

Og så er jeg tilbage med behovet for at slippe damp ud. Dette er sikkerhedsventilen, der skal sikre at jeg ikke slipper grebet ude i den virkelige verden og ikke fortæller uhæderlige, idiotiske og naragtige kollegaer præcis, hvor håbløse de tager sig ud. Ughh,. kan bare føle behovet stige i et par konkrete situationer jeg er i lige nu.

Så for min skyld, og for mine muligheder i dette konfliktforskrækkede samfund, så bliver jeg nok nødt til at løse mit anonymitets problem. For at skrive på halvoffentlige fora under eget navn, eller at sige det direkte bliver ikke ved med at gå.

Styx må af med noget igen.

Kommende


Mail

Tal til hånden
styx01 at sol.dk

Dagensbog

Another perfect day

Søg i arkivet


Arkivet

Tags

Arkiv

Relaterede