styx

Ja, det går lidt langsommere her. der skal jo både passes det ene og det andet.

Men jul fik vi da holdt, og hvid det var den. I dagene op til jul faldt der mellem 60 og 80 cm sne, og der var desuden en del drivedannelser, så det var med meget forsigtighed vi bevægede os rundt.

Men også med stor glæde. Det er jo smukt, når sneen ligger dybt og sluger alle lyde. Og herude er sneen hvid, så det næsten ikke er til at fotografere, men her er et billede ned af min vej ;-)

Og så et forsinket, men velment: Glædelig jul og godt nytår!

Så fik jeg et tilbud efter nogle samtaler, og der mangler bare en formel underskrift, så er jeg i job igen.

Det er et job, som sidder lige i kernen af mine interesser, og med masser af frihed og ansvar, så det kan næsten ikke blive bedre. Og lønen er stort set den samme, bare bygget op i andre dele, og denne gang med mulighed for bonus, som kan flytte tingene lidt op i den fede ende.

Kort sagt, jeg skal bare se at få papirene på plads, så er jeg på pinden fra den næste første. Og så har jeg lige nogle måneder med løn fra både gammelt og nyt arbejde ikke at forglemme.

Win-Win med det fede på toppen.

Tiden går stille. Jeg har lidt opgaver inde, som giver en smule at fakturere, og så gør jeg mit bedste for at være lækker for dem, jeg gerne vil ses af :-)

Foreløbigt er jeg blevet inviteret til 2 samtaler, uden at have søgt noget. Begge samtaler er tentative og uden titel, men kan helt klart være første i en ansættelsesproces.

Første samtale og firma gik over forventning, og personligt vil jeg sige jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke får en samtale mere, som er mere målrettet på job. De har endnu federe opgaver på vej end jeg var klar over, og jeg passer profilmæssigt lige i den plads.

Anden samtale kommer i denne uge, og er i en helt anden type virksomhed. Stadig med opgaver som udadvendt konsulent, men meget større og meget mere struktureret forretning. På både godt og ondt. Mindre frihed og personligt præg, men til gengæld andre der står for at lande opgaverne. Jeg passer nok profilmæssigt dårligere der, men på den anden side, vil en ansættelse hos dem sikkert give både mere ro og mere forskelligartede opgaver.

Derudover har jeg stadig snablen ude efter de mere 'usynlige' i det felt, hvor jeg har specialiseret mig så meget. De sidder med nøgleroller, og i uklare konstellationer. men jeg har fat der, og en foreløbigt ikke datosat aftale om et møde, hvor vi skal snakke opgaver. Kort sagt så har jeg stadig fat i de interessante mennesker, som sidder med fingeren på pulsen.

Det er dog en mærkelig tid. På den ene side har jeg ikke meget at lave, så de få ting fylder meget, og de mange huslige ting jeg ville benytte 'fritstillingen' til, rykker ikke meget, og på den anden side bruger jeg meget krudt på den udefinerlige opgave at sikre jeg er synlig i horisonten hos dem, jeg vil have i tale. Det er sådan en slags netværkspleje, hvor jeg bare skal stille mig frem, uden at masse på eller forlange noget.

I den sammenhæng opdagdede jeg lige at én, som jeg har regnet for en god ven, og som selv lige har været gennem noget tilsvarende, hvor jeg gav ham både en del moralsk støtte, empatiske telefonopkald og især leads til opgaver/mennesker, desværre ikke føler samme lyst til at kontakte mig nu.

Netværk er en sær ting, man kan kun putte ind i det, og håbe der kommer noget tilbage, når man skal bruge det. Man skal ikke være millimeter-refærdig. Alligevel er jeg en anelse skuffet, nok især fordi jeg havde ventet at vennedimensionen var reel. Netværk er jo ikke sådan, at dem jeg har hjulpet, nu vender tilbage med det rette til mig. Men venneomsorgen havde jeg engentlig forventet som en naturlig del. Jeg vil lade være med at kontakte ham en tid, og så må vi se om han selv søger mig, eller om vores venskab er udløbet. Kedelig ting egentlig.

Små ting fylder som sagt meget, når dagene går med at tænke og planlægge sin synlighed. Og som det ser ud, så er planenerne på skinner og er en foreløbig succes.

Må lige ønske Jenson Button tillykke. Sikke en bedrift, og hvor tydeligt at materiellet betød forskellen. 1 sejr i hele karrieren før denne sæson, og de 2 foregående sæsoner var komplet spild af tid. Og så alligevel ikke. For han endte i det rette sæde til sidst.

Må erkende at han og teamet var mine favoritter fra første løb. Og jeg er imponeret over hvor fair, fattet og likeable han har fastholdt at være, trods den overvældende succes. I det hele taget er det befriende at se at de 4 mesterskabskonkurrenter være så kammeratlige, jokende og reelt villige til at acceptere hinanden. Man kan ikke andet end unde dem succes.

Der er virkelig kommet andre boller på suppen siden Schumachers småuhæderlige, arrogante og utiltalende magtsyge. En enkelt champion siden, der har vist sig at have samme kedelige tendenser ('jeg løj ikke, jeg fortalte bare det min teamchef sagde jeg skulle for at vinde' - suk), men nu er der friske folk på pinden. Vi mangler bare, at Kimi får et konkurrendygtigt sæde. Jeg kan næsten ikke vente på næste sæson.

Og nu er Jenson Button verdensmester 2009 - tillykke!

Så går vi videre.

Første nye opgave aftalt til starten på næste uge, og 2 andre på bedding, samt et muligt møde. det er sq da okay efter 1 dags fritstilling.

Jeg skal have opdateret mine cv'er (1 som ansøger og et som selvstændig), og det er som altid en grim omgamg, for jeg kan ikke lide det der selvros. For mange marketingord, for meget varm luft, og for lidt konkret. men det er sådan de vil have det. Hver gang jeg går i for konkret mode, så får jeg dårlig kritik af de der HR-ting, som sidder på bureauerne (headhuntere etc).

Og så har jeg et par private hasteopgaver, som skal digtes lidt. Byggeansøgningen med tegninger, hvor jeg ikke har nået at snakke det igennem med entreprenøren endnu, og aftalen med entreprenøren, hvor jeg VED han lyver for mig, men hvor jeg har brug for hans samarbejde og derfor ikke kan out'e ham.

Men jeg er på fode og i fremdrift. Livet skal nok forblive godt. Fremad!

Det er ret besynderligt. Midt i ugen så opdager jeg at jeg står midt i en fyringsrunde.

Chefernes massive overforbrug og deres blår i øjnene på bestyrelsen er opdaget af aktionærerne. Puha - hoveder skal rulle.

Hvis ikke det skal være bestyrelse og direktion, og det er en snæver og beslutningsstærk kreds helt sikker på det ikke skal være, så skal det være ca. en 1/5 af medarbejderne, som har formastet sig til at blive ansat til alle disse dyre projekter.

'Vi' må spare dramastisk og med klare symboler, så ejerkredsen kan se handlekraften - selvom det er efter vi i tre år har drevet biksen med et massivt og kendt underskud. NU må der handles, inden direktion og bestyrelse kommer for skud. De grimme, dyre medarbejdere må ud. De koster næsten en 1/4 del af årets budgetterede underskud. Og uden dem, så går de dyre projekter, som bestyrelsen besluttede, jo naturligvis i stå og koster ikke noget. Så betsyrelsen står uden skyld. At der så er spildt 3 cifrede millionbeløb på projekter som dør uden resultat er jo ligemegt nu, ikke?

Vi må handle, og konsekvent (*haha*) siger ledelsen, så vi fyrer uden at give dyre goder til de onde forbrugende medarbejdere, og så beskytter vi vort skind mod ejerkredsen undren over at det er gået så galt under vor ledelse. År efter år. Så lige nu er tilbudet at inden månedskiftet skal en 1/5 del af medarbejderne have en fyreseddel med færrest mulige goder, så alle kan se at ledelsen ikke spilder penge *irony very fat*

Jeg ved at jeg er på den korte liste og helt sikkert blandt de 20% på ledelsens fyreseddel. jeg har fortalt min leder, med powerpointslides, billeder, lyd og dryppende eksempler, hvor ringe hun er som leder, og hvor ofte hun løber fra sit ord. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke, helt magisk er blandt dem der bruger for mange penge. Der er 3 kriterirer, prioriteret, for at komme på listen: projekter/opgaver som bortfalder, flere med samme kompetencer, manglenede personlige kompetencer. Kort sagt, dem chefgruppen vil af med, samt løst overskud af elever og deltidsansatte.

Det, der gør at jeg undrer mig, og det gør jeg virkelig, det er, at jeg er lettet? Hvor mærkeligt det end lyder, så er jeg glad, stressfri og lettet. Alt det lort jeg bar på mine skuldre, problemet med en inkompetent chef, som jeg forsøgte med tåbelig ærlighed at tale til fornuft er ligemeget nu. Jeg skal videre, jeg skal ud, jeg skal se mig om efter nye græsgange - hurra. Selv min hustru siger jeg er forandret og lys - mig?

Det er sært, og hvad værre er, hvis jeg IKKE er på listen, når den offentliggøres næste uge så bliver jeg sq rigtig sur. Og SÅ jeg søger helt klart væk, som om jeg var fritstillet straks.

Jeg er færdig med de narrøve :-)

 PS og jeg vil have et ½ års løn, fritstillet og uden betingelser, tak (ellers svarer jeg ikke for min åbenmundethed).

Billedet er fra samme sted (min indkørsel) som de 2 foregående.

Har - som snart altid - præsteret at miste den første uge af min ferie på sygdom. Sært nok først efter min formel1 udflugt, som var starten på ferien. Igen noget der understøtter den triste forklaring, at jeg kører mig selv lidt for hårdt, og når jeg bremser op og giver slip, så svarer kroppen med et sammenbrud i imunforsvaret og feber.

Ærgerligt og desværre svært at se hvad jeg kan gøre ved det. Jeg synes ikke selv jeg lægger mig under pres i hverdagen (udover stresss over en ny tåbelig chef - mere om det snart). Tvært i mod er jeg blevet bedre og bedre til at læne mig tilbage og sige til mig selv at det ikke er mit ansvar.

Nu vil jeg fejre at snottet er på vej ud af bihulerne med en nattefisketur på et af sydskandinaviens bedste havørred-steder. Vandet er lige varmt nok, men der er stadig rapporter om store fisk i vandet (65-70 cm basser med masser af sølv), så det skal prøves. Skitfisk på alle.

Så er det afsted. Til ferie, fri og formel 1.

Hvad kan være bedre. Tyske motorveje igennem natten, frem til Eifelbjergene og banen midt i det hele. Det bliver stort og godt, og især rekreativt at få tømt hjemen med udstødningen fra disse ekstreme ekvipager.

Hyg jer, vi ses i næste uge, hvor jeg OGSÅ holder ferie, bare hjemme i godislandet.

Tænk at man nu i mange dage har kunnet tulle rundt i haven, stort set (eller reelt helt) uden tøj.

Grillet og spist ude. Nydt de lange stille lyse nætter og sovet emd vinduet på vid gab.

Og om lidt har jeg ferie og kan gøre det dag efter dag uden hensyn til job og mødetider. Det er jo helt... fantastisk.

Der er forskel på maj og juni :-)

Maj

Juni

Begge fra min indkørsel

Lidt brokker fra dagene.

Min nye chef er virkelig værdiløs, og kommer ikke til at blive bedre. Hun baserer alt på sine 'følelser' og er reelt uden kerne og personlig moral. Mere modsat mig er det svært at finde. Og desværre så opsøger hun mig hele tiden med det der overdrevne, nærmest uhæderlige, "højt humør" og tempo. En storm i et glas vand. Og reelt sker der ikke noget andet end hun vedvarende forringer mine arbejdsforhold. Overvejer om hun holder, eller om den der kompetenceløse chirpiness vil medføre at hun bliver gået. Tror desværre at hun bliver 'beskyttet' af den øverste chef, selvom jeg allerede har oplevet han fik trækninger af hende. Stillingen har været meget svær at besætte, og de skrabede bunden tre - fire gange uden at finde kandidater, som blev, og hun blev til slut kompromiset.

Jeg har en indstilling som skal for bestyrelsen nu, og trods den nye chefs vedvarende underminering af mit arbejde, er det lykkedes med en del weekendarbejde, fordi hun ikke kunne bestemme sig i tide, at få produceret noget rimeligt. men om de fatter det, må guderne vide. Jeg gruer lidt for min nye chefs fremlæggelse på bestyrelsesmødet. Bestyrelsen er fine nok, bare uden kernekompetencer på mit område, og den nye chef kan afspore samtalen på et øjeblik ud fra sin egen mangel på forståelse og fokus. Jeg håber lidt at min personlige troværdighed, og bestyrelsens kendskab til mig vil gøre at de spørger mig i stedet for at lade hende køre på i tomgang.

Min kollega 'direktøren for det hele' gør sit bedste for at udnytte den nye chefs mangel på historisk viden, og det faktum at hun ikke har opdaget hans kompetanceløshed og dovenskab, så han forsøger at gøre sig til talsmand og formand for vores arbejdsgruppe. Ret latterligt, men ind til videre så virker det åbenbart.

Jeg har dog spillet ham et puds, og udnyttet vores nye chefs behov for at det er 'efter bogen', så hans ønsker om at være i centrum, gav lige ansvar og arbejde, for nu peger jeg på ham og siger at jeg afventer han 'godkender' det jeg har lavet (og han aner nada om de ting jeg laver). Så nu skal han sætte sig ind i en masse, får 3 andres deadlines på nakken, og bliver ansvarlig for produkterne. Og han kender mig nok til at vide at jeg kan finde på at lave et barn på ham og slippe en rigtig l*rt med, som han ikke opdager, men bliver ansvarlig for. Han er ret nervøs nu ....

Og finken har den ultimative fest med sin graviditet. Ingen ved hvor eller hvornår hun er på job, for hun har kvalme, smerter, plukveer og 'går til læge' stort set dagligt. Og der verserer 2-3 historier om forstervandsforgiftninger, bækkenløsninger og andre løgnagtige dramer hun har kørt i sidste uge, og selv allerede har glemt igen, fordi dramaet er malket ud af dem. Kun én god ting der. Hun går fra et år på barsel lige om lidt. That lying b*tch.

Jeg arbejder også sammen med nogle tøser (virkelige tøser, selvom de er jurister og den slags) på tværs af huset, og hvad de ikke bruger af tid på at bagtale hinanden på skift, mens de det næste øjeblik med høje lykkelige hvin står og omfavner hinanden. Virkeligt uhyggeligt, og komplet skolegård. Den ene har 3 børn og den anden 2, hvoraf den ene er ved at flytte hjemmefra, men alligevel er de ikke mere modne selv. Jeg er faktisk lidt rystet over hvor ligegyldige og falske de tøser er. Desværre er et par af dem endda så falske at de prøver at få andre til at lave deres arbejde (så de har mere tid til at gå rundt og sladre om dem som ikke er i nærheden). 

"Prinsessen fra heden" som ellers var den værste er nu overgået af den tomhjernede gås med stemte s'er, som (hun er 40+) stillede sig op og sagde til mig helt oppe i den skærende falset 'hvissss du laver mit arbejde, sssså er du altsssså sssså sssssød'. Really!?

Nå, vi bliver vel alle ældre og en dag opdager hun nok at hun har spildt tiden med at forestille sig hun er teanager. Man kan allerede se facaden krakkelere, når hun bliver træt, for så falder ansigtet sammen i rynker. Det bliver nok et hårdt slag for hende, når hun indser at hun bare er tåbeligt og latterlig. Kan man da håbe.

Jeg er foran rockscenen fredag ved 22-tiden :-P

http://www.swedenrock.com/km/system/popup.cfm?image=SRF_Poster09_0422_large.jpg&pathIsAbs=false

Varmen og solen kom som kaldet til fridagene. Det er første gang i år jeg kan sidde ude og drikke morgenkaffe under en parasol.

Nyde alt det grønne, og fulgene der synger og fourargerer, vinden der smyger sig om kroppen, og solen der steger de lemmer, der stikker ud fra skyggen.

Stilheden, fuglesang, svaler der skriger, og glenten der klynker og en gang i mellem en bil der kører forbi ude på vejen. Insekter og edderkopper, der tumler omkring på deres vej. Sommerfugle der kastes hid og did i deres søgen efter nektar. Paradisisk.

Og ind imellem brydes harmonien af en utilfreds fugl, eller en fasankok, der med den mest komiske stemme markerer sit territorie i vores hæk.

Sommer fred - peace and loving out there.

Eller måske mere udrydning. En renselsesfest. Et opgør med fortiden.

Jeg havde en flyttekasse fuld af gamle papirer: lønsedler og skattepapirer tilbage fra starten af 90'erne og frem, samt kontaktoplysninger, breve og noter fra samme periode. De blev ved forrige flytning smidt i en kasse som ikke blev pakket ud, og ved næste flytning delt i 2. En kasse med bevaringsværdige ting, som billeder, kontrakter og eksamensbeviser, og en anden med gamle dankortbilag, skattepapirer og betalte girokort, samt løse noter, breve og gamle jobansøgninger.

Og så i går fik jeg mig endelig taget sammen og brændt det i et mægtigt havebål, hvor også haveaffald og papkasser skulle futtes af.

Det var sært, og en lille smule trykkende at skulle fjerne 10-15 års papirer og noter. Blandt det telefonnumre og småbreve fra kærester og lignende. Virkelig ikke noget man vil beholde (og som formentlig er ubrugeligt, hvis man forsøgte), når man er midt i et godt liv med sin ægtefælde.

Men ikke desto mindre en sær anledning, når man tager små bunker op, fjerner plastlommer og lignende før man kaster det på ilden. Man bliver mindet om ting, man næsten havde glemt, og om følelsen af ulykke og tristesse, man næsten havde glemt. Mit liv er blevet så meget bedre.

Men konklusionen bliver dog, at jeg valgte rigtigt, jeg valgte vinderen ud blandt alle nitterne, jeg valgte karrieren istedet for alle de skæve job, jeg valgte et nyt liv. 

Og nu er fortiden brændt ;-)